Byens leder spurgte engang en Zenmester
“Jeg har påtaget mig ansvaret for denne by, hvordan skal jeg dog blive ved med at bære det?”
Til dette spørgsmål svarede Zen mesteren:
“Jeg tager tøj på og jeg tager tøj af, og når det er koldt, tager jeg meget tøj på, er det varmt, har jeg nogle gange intet tøj på”.
Meget inden for Zen bliver fortalt gennem historier og lignelser, det gøres for at komme til en større bevidsthed om hvad tingene handler om på en “ikke interlektuel” måde.
Det handler om i Zen at blive oplyst eller få en højere bevidsthed, og det sker ikke interlektuelt, det sker ved at forlade denne videnbaseret tænkning og være i det som er med bevidsthed.
Vi kunne kalde det for intenst nærværende i nuet. For når vi er intenst tilstede i nuet, så tænker vi ikke, vi oplever og sanser, det vi er i. Det er tydeligst når vi er på ferie i nye oplevelser, og når vi f.eks. er med til vores børns fødsel.
Zenvirksomhed.
Dette nærvær kan vi overføre til praksis, det vil sige, at vi handler istedet for at tænke på at handle. For inden for Zen bliver alt til handlinger, gentagende handlinger som bliver til at handle meditativt og selve praktikken består i at være i det som er. Kunsten er at være nærværende i disse rutineopgaver, uden at flygte væk i tanker og fantasier.
Man kan sige, at man bliver et med opgaven, så river man i stenene, så er man både stenene, riven og manden der river. Et er helt sikker og det er, at der er ikke vuderinger på, om det er godt eller skidt, det man fortager sig. Det er som det er her og nu.
Arbejde kontra fritid.
I Zen er der meget meditation, det vil sige tilbagetrækning til et tom sind, det er her hvor man oplader og kan komme i dyb hvile. Så enten er man på opgaven nærværende, eller også er man ikke på. Balancen er fint afstemt som vejrtrækningens indånding og udånding. I virksomhedspraksis betyder det, at der er tid til arbejde og gøre det til fuldkommenhed og når det er tid til hvile, så er det ligeledes til fuldkommenhed.
Zen er en spirituel praksis og ved at søge indad, kommer vi i kontakt med vores autentiske jeg/vores højeste værdi(at være et, oplyst, guddommelighed, kærlighed, O.ma) og når vi er det, så er vi også befriet for en hel del bekymringer og frygttanker. Dette gør at vi har fat i modet, modet til at handle på det som skal gøres. Dette bliver i praksis at vi ikke sorterer ud fra undgåelse og udskydelse af det vi finder ubehageligt og der hvor vi bliver usikre, men ud fra hvad som er vigtigst og hvad som giver størst mening. Dette mod har mange positive effekter med sig, et er at man er troværdig og derved tillidskabende. Det gør også at man er mindre i konflikt med sig selv i sit lederskab, man skal ikke slås med frygtens stemme, ej heller ikke den kritiske røst, men man er i klart overensstemmelse med sit inderste jeg, hjertet om du vil. Man er ligeledes mere i kontakt med sine kreative egenskaber, eller i kontakt med den skabende kraft.
At være, er også at være på det rette spor.
Som sagt, når vi dyrker kunsten at drive sin virksomhed, så er vi i aktion og handling i overenstemmelse med vores højeste formål eller mål. Alt for mange der driver virksomhed, har ofte for mange spekulationer og derigennem mister de deres kraft og styrke, ved at være oppe i hovedet, som giver energi til frygt og naturlig tvivl og selvkritik. Dette gør at de kommer ofte til at vente på den sikre hest, eller at de har brændt fingere før og vover ikke at eksperimentere, når de ikke har modet til at gå imod det ukendte. Dette bliver til en hel del venten på kunderne, vente på forbindelsen til noget der er sikkert, vente til bedre tider, “i morgen er tingene bedre, nemmere”.
Det er lige her hvor virksomheden dør i tøven og venten, fordi det er ikke, at være på det eneste spor som er virkeligt.
Zen er her og nu.
I Zen er der ingen dag i morgen, og derved er der heller ikke bedre tider imorgen, livet og energien er her og nu og skulle den mangle, så er det fordi, jeg ikke er i kontakt med denne kraft og styrke. Så med den bevidsthed må jeg atter søge indad mod dette felt her og nu, gennem meditation, koncentration, fokus på ønsket og målet.
