Vores evne til at skabe konflikt, er betinget af vores måde at undgå nærkontakt.
Hvor ville mange være fri af konflikter, hvis de bare tog ansvaret for deres evne til at se problemerne.
At evnen til at se problemet, er mere problemet, end selve problemet. Eller nærmere halvdelen af problemet, ofte er den partner som reagerer negativt og den anden part er blind og undgående overfor problemet.
At evnen til at se problemet, er mere problemet, end selve problemet. Eller nærmere halvdelen af problemet, ofte er den partner som reagerer negativt og den anden part er blind og undgående overfor problemet.
Den som kan se problemet er ofte ikke den som løser problemet eller tager ansvaret for at det ikke sker igen. For hvis denne evne til problemet blev brugt til at se mønstret, i måden konflikterne opstå, så ville det vare muligt at se, at måden konflikterne opstår, ikke ændres trods skift i relationer hvor konflikterne opstår.
Vi kan ved at være nysgerrige på “systemet” af konflikternes opståen, opdage at vores konflikter ikke handler om det vi diskuterer, men at vores måde at indgå i konflikter, er en del af vores tilknytnings DNA, altså vores evne i at gå i kontakt og adskilles igen.
I alt sin enkelthed; Om vi er i stand til at sige goddag og farvel og i mødet; om vi når ind til det punkt, hvor vi overgiver os og giver slip til nærhed og berigelse af både fred og inspiration.
Det er når vi ikke overgiver og giver slip for et kontaktfuldt og nærværende møde, at vi enten bliver frustreret, tilpasser os eller forsvinder i tåger.
Den psykiske arkæolog vil stille nogle spørgsmål til det som ligger under problemet.
Hvornår ved du, at du skal have dette problem?
Er der et bestemt mønster? er der noget som sker? eller ikke sker, før problemet opstår?
Hvad sker der, når dette problem, ikke er et problem?
Er der et bestemt mønster? er der noget som sker? eller ikke sker, før problemet opstår?
Hvad sker der, når dette problem, ikke er et problem?
