For 15-20 år siden, trak vi i Danmark lidt på smilebåndet over amerikanerne, fordi det var som om, at de ikke kunne gå udenfor deres hoveddør, uden at have konsulteret deres psykolog, astrolog, Coach og endda håndtyder og clairvoyante rådgivere. Vi tog det mest af alt som værende uselvstændigt.
Her små 20 år efter, så kunne vores egen kultur ligne noget af det af det samme.
Vi bliver skilt, lider af stress, mister fodfæste, depression, angst, alt for senestive og alt for belastede fysisk, psykisk og uden et humanistisk grundlag for hvad som er sund og hvad som er rimeligt. Vi lider under et fordømmende overjeg som enten prygler os selv eller (“bedre”) fordømmer andre, som galt det et liv efter askese og korrekt opførsel.
Vi bliver skilt, lider af stress, mister fodfæste, depression, angst, alt for senestive og alt for belastede fysisk, psykisk og uden et humanistisk grundlag for hvad som er sund og hvad som er rimeligt. Vi lider under et fordømmende overjeg som enten prygler os selv eller (“bedre”) fordømmer andre, som galt det et liv efter askese og korrekt opførsel.
I virkeligheden så er vi blevet amerikaniseret, ikke i den forstand, at vi kan grine af os selv som uselvstændige, for det er nærmest lige modsat, nemlig vi er blevet selvstændige og uafhængige. Paradokset er dog at jo mere selvstændige og uafhængige af andre, jo mere ensomme bliver vi-, isolerede i vores egen verden, hvilket betyder at verden udenfor, bliver enormt skræmmende.
Vi bliver frygtsomme og dét er lige dét, som Amerikanerne er og var, fulde af frygt, ensomme og underlagt bander og alt som var stærkere end et individ. Tænk bare hvordan det må være, ikke at bære et våben i et land, hvor der mindst ét våben til hver en indbygger.
Det er denne frygt vi er ramt af, og det er på trods af, at vi endnu ikke har våben i omløb, så vi virkelig har noget at frygte. Nej vi er frygtsomme fordi vi er selvstændige og tror at vi har nok i os selv, at vi kan præsterer det ypperste, uden at have bevidsthed om at det er meningsløst at kæmpe alene og for overlevelse alene. Og desuden er af natur et flokdyr, og som ethvert dyr uden sin flok er vi prisgivet, kun spørgsmål om tid.
Denne frygt gør at vi holder fast i det vi kender, dét som er rationelt, dét som vi ikke kan væltes på. Det gør os umodne, fordømme over for alt vi ikke er, da vi er omkranset af frygt for at falde udenfor.
Desuden er vi seksuelle væsner, og da det er umuligt at være i kontakt med vores naturlige seksualitet, grundet frygt, så kommer vi til at seksualisere alt det fysiske og kroppen og derfor bliver alt udenfor perfektion, hånet, skændet og mobbet, og ja selv en ammende mor er klam. Og alle deller, folder samt hår på en kvindes krop kommer til at ligne mor eller den evige ungdom efter sidste salgsdato.
Så ja vores land og kultur er blevet et frygsomt og umodens samfund, som bliver nødt til at konsultere mennesker som både er dannede og væren uden frygt, eller har evnen til at kunne se ind i en endnu mere ukendt og frygtsom fremtid.
Og ja mere end nogensinde, er der brug for vejledning, til at kunne navigere til et frygtsom ocean, og til at blive landfast i sig selv,
så man ikke forføres eller mister sig selv, i et alt for hektisk samfund.
så man ikke forføres eller mister sig selv, i et alt for hektisk samfund.
