Vi mangler det mest simple og basale, det som er en naturlov,
det som er grundtonen i livet.
Kristendommen kalder det næstekærlighed, Buddhisterne kalder det medfølelse. De gamle filosoffer benævner det som dyder.
Lad os kalde det for medmenneskelighed, det ligger lige til højre for hjertet.
Det er forbi vores tvangsadfærd og genkendelige floskler; Det er når vi mærker og har fat i følelserne og “selvfølelsen”. Havde vi fat i dette sårbare jeg, skabte det ro, og stress (angst) og dets epidemiske skader ville forsvinde. Alle destruktivt kræfter og de fleste sygdomsskavanker og psykiske sygdomme, er bundet op i angst og frygt.
Vi er så meget ramt, at vi ikke tør vedkende os noget, som er større end os selv, af frygt for at blive sat i bås, at træde væk fra normen.
Det paradoksale er, at det er frygten, som holder os væk fra dét, som ville give denne basale livs-tone, som igen er den kraft som vil eliminere det destruktive, ensomhed og alle sygdommes podning.
Lad os kalde det for åndslære, eller kalde det for Essens filosofi, men det er det basale, hvor fakta som videnskab, religioner og psykologi mødes. Det er den nemmeste lære, fordi du bære den i dit inderste i dit essentielle jeg.
“Tiden er kort, livet er skrøbeligt
Lev nu, tag chancer, gør noget nyt
Vær nærværende, sæt samværet højt
skab sameksistens, støt bæredygtighed
Vær modig, gør dit bedste, tjen det højeste
værn om dem, som har brug for støtte
elsk dem du har, vær elskværdig
respekt dem som gør en forskel
drop din stolthed og din selvhøjtidelighed”
