Tænk om vi kunne skabe en national ambition, som var så stor og givende at alle ønskede at bidrage til den.
Ambitionen kunne lyde:
- At vi var den første nation som var økologisk bæredygtigt
- At alt energi kom fra vedvarende energi
- At ingen var arbejdsløse
- At det var muligt at arbejde 30 timer om ugen for udsatte og børnefamilier
- at der var borgerløn til alle, men at alle bidrager til velfærd og trivsel både socialt og samfundsmæssigt
- At det kunne betale sig at arbejde mere
- At alle bidrog til den sociale og miljømæssige kapital
- At der var skattefrihed når det drejer sig om at skabe og at udvikle til gavn for “den nationale ambition”
- At intet menneske skal være føle sig ensom
- At der var dyrevelfærd
- At det var et otium at blive gammel
- At alle indvandrere og flygtninge var velintegreret og alle bidrog
- At der var uddannelse til alle så længe at alle bidrog til den sociale og miljømæssige kapital
- At der var en dannelses pligt
- At der var noget der hed samfundstjeneste
- At der var en borger pligt
- At der var en social forpligtelse at hjælpe de svageste
- At der var mening og formål i måden vi drev værket på
Det er ikke spørgsmålet om det kan lade sig gøre, men at det kan blive den nødvendige forandring som skal til så vi ikke længere slider på mennesker, dyr eller miljøet.
I stedet for kun at tænke i økonomisk kapital, så er det nødvendigt at også tænke i social kapital, miljø kapital og i viden kapital.
Der er ikke plads til at 800.000 arbejder i den offentlige sektor og at der er 800.000 som er på offentlige ydelser, vi er nød til at tage ansvaret tilbage og derved minimere det store skattetryk og den alt for store offentlige forvaltning, hvilket ikke nødvendigvis skaber bedre kår for borgerne, tværtimod, det bliver til kolde hænder og kontrol i systemer som ikke virker hensigtsmæssigt, men kun skaber yderligere bureaukrati og forvaltning.
Så når vi tager vores ansvar og bidrager med mere end kroner og øre gennem skat, så bliver vi medskaber af vores samfund, og det er det her vi genskaber fællesskabsfølelser og det at høre til.
Velfærd er ikke en serviceordning der kan overtager vores ansvar som menneske og næsteborger.
Alle har noget at bidrage med, uagtet alder, status, farve, så hvis vi afskaffede det som var passiv ydelser fra det offentlige, men enhver ydelse givet, blev betalt tilbage til den sociale, miljømæssige eller kulturelle kapital, så ville vi få en cirkulær kapital bestående af social kapital og miljø kapital som ville vokse og skabe sammenhæng og mening, hvilket kun styrke et sundt samfund, hvor de svageste bliver styrke af os alle.