Ingen følger tiden, vi tryner og trykkes ned,
følelser kendes ikke i WHO´s fremtids budget
Vi går mod vores tav og kommer vi ud, er det med risiko fra glæde til spark,
at tøve en kende, det er ik for smart, hvis ikke du er PÅ, er du på retur, i glemslens park.
Engang var livet noget i dit bryst, siden blev det i håret og i tøjet
og idag findes det kun på Iphone, Ipad og Ismart og i Ifart
Gid os alle Fanden må få, for hellere samlet til bords,
end ensom indenbords og Gudesmuk udenbords
Vi tæres op, i kampen om at være noget andet, end de andre
Alle mister vi genkendelsen, i at være et menneske med behov
Så længe vi ikke stopper op, vi mister ikke kun tid og sted,
vi mister både modet og evnen, til at holde af og holde om
Tålmodighed kommer af, at kunne vente,
at give tid- og muligheder til en anden.
For dem som ikke har tid, ejer hverken lyst eller evne til at give
Makeup hvor før der var hår, silikone og kønnet glat,
er evighedens barne håb
Alder, rynker og hængepatter er for længst forsvundet,
Tilbage står fremtidens unge og venter på at få en fribillet,
til en karriere, som står guddommeligheden nær.
