Vi er åndelige fattige.
Fordi vi ikke lader vores børn lytte og lære af de gamle.
Intet liv og ingen barndomsglæde til de gamle fra børnene og ingen visdom, fortællinger og eventyr til børnene.
Vi er fortravlet fordi vi ikke overlader noget til hverken børn eller de gamle.
Intet kan gøres godt nok, så derfor lære børnene at de ikke duer til noget fordi det ikke får nogen opgaver.
Vi er så optaget af vores børn, så de bliver selvoptaget, de lærer ikke medfølelse, da de ikke er med til at hjælpe de gamle, med at få deres hverdag til at hænge sammen, hverken i gøremål eller gennem socialt samvær.
