Hvem er du?
Er du din profession? Er du dit køn? Din krop?
Dine følelser? Dine værdier? Din sjæl?
Det er et af de helt store spørgsmål i livet og mange Mester stiller spørgsmålet, i det uendelige, til deres disciple. Uden at forvente noget svar, nok mest fordi der ikke findes en gyldigt svar. Vi har mange titler og prædikater sat på os, der bliver til identiteter. De kan være med til at hindre udvikling og nærvær fordi det ofte bliver til en fastlåsthed.
Det er måske også en af grundende til, at vi ofte er lidt usikre på os selv og vores berettigelse til at gøre og være.
En af de stærke værdier i livet er ærlighed, så det der ikke er nævn, kan ikke leve, men bliver overset og forbigået. Så hvis vi ikke udtrykker vores ærlighed, forsvinder vi i glemsel og selv bliver en del af det som er overset. Når vi holder vores ord tilbage af frygt bliver vi en del af det vi undertrykker. Vi bliver så at sige undertrykt af os selv, så når vi ikke står ved vores ord og ærlighed, bliver vi blot statister i andres teaterstykker.
En måde at bryde dette negative mønster, er at sætte ord på, det vi ser, det vi føler og har behov for. Det er nemlig vores eget og det kan ikke tages fra os eller være forkert. Det er kun når vi lader vores ord med positive eller negative tolkninger, vi kan komme på gyngende grund.
Så når vi begynder at være ærlige, begynder vi at blive hørt, ligesom vi selv bliver mere bevidste på hvad vi føler, når vi lader vores ord flyde ud. Det kræver mod, det kræver at vi står ved vores ord. Det kræver også at være ren i vores ord, det vil sige ikke at hæve sig eller nedgøre andre. Lige på dette sted vokser vi, lige her står vi som dem vi er lige her og hvor vi står henne i morgen, det må vores ord fortælle, når vi kommer dertil.
