Utilstrækkelighedens kunst
Vi lever i utilstrækkelighedens tidsalder, og uagtet hvad vi gør, er det ikke nok eller tilstrækkeligt. Og paradoksalt nok, jo mere vi stræber efter at være god nok, jo mere utilstrækkelig føler vi os.
Vi er på alle måder utilstrækkelige, så jo mere vi favner vores utilstrækkelighed, jo mere kan vi tage ansvar for det vi kan og det vi ønsker.
Psykologisk
set så jo mere vi stræber at gøre nok, jo mere bliver vi til en funktion, og som funktion kan vi kun en ting af gangen. Vi mister os selv i gøremål,
frem for at være menneske, med alt hvad vi rummer.
Sociologisk
Så er afhængige af hinanden og vi er forbundet i sociale netværk, vi er økonomisk påvirkelig af hinanden, emotionelt smitter vi hinanden og fysiologisk er vi alle sårbare for smitte. Og evolutionsmæssigt er vi i tæt på at være i familie.
Åndeligt
set, ja så er vi ikke fuldkommen, og livet er læreprocesser og også her er der et paradoks, for jo mere vi ved, jo mere bliver vi klar over vi ikke ved.
Så uanset hvad så, kan vi ikke ændre den kendsgerning, at vi ikke er noget alene og kan ikke fylde den sociale plade” ud alene og derfor er vi utilstrækkelige på alle planer.
Så det at favne utilstrækkeligheden, må på alle måder være et kunstgreb og en vej til at kunne vokse og udvikle sig fra, og ikke bære det som en skammelig byrde.
Anerkendelse
Først og fremmest må det handle om at anerkende, at ingen er perfekte. Vi har alle vores begrænsninger og svagheder. Ved at anerkende disse kan vi begynde at arbejde med dem snarere end mod dem.
Autenticitet
At omfavne utilstrækkelighed fører til større ægthed. Folk drages ofte mod dem, der er ægte og viser sårbarhed, og forsøger og vover forsøget. Faktisk elsker vi når den undertippede sejre, lykkes.
Frigørelse fra forventninger,
Mange af vores følelser af utilstrækkelighed kommer fra sammenligning med andre eller med urealistiske idealer. Og gode karakterer giver ikke bedre livskvalitet og det giver heller ikke nødvendigvis gode jobs.
At slippe disse forventninger kan frigøre en utrolig mængde energi.
Vær ærlig
Vær ærlig overfor dig selv og andre omkring dine begrænsninger. Dette skaber autenticitet og opbygger tillid.
Læring
Vi er her på jorden for at lære og derfor er fejl og mislykkede forsøg, den bedste praktiske læremester.
Hver gang du føler dig utilstrækkelig, er det en chance for at lære og udvikle dig. Det er et tegn på, at der er et område, hvor du kan udvide din horisont.
Empati og forbindelse
At anerkende vores egen utilstrækkelighed skaber rummelighed og empati for andre og her ser vi dem for det de er, og aldrig det de ikke er.
Det er ger vi skabe dybere forbindelser og relationer, fordi vi forstår, at alle kæmper med deres egne usikkerheder. Og i den dybe relation findes der ikke utilstrækkelighed.
Styrkelse af selvtillid
Paradoksalt nok, når anerkende vores egne begrænsninger, styrker vi faktisk vores selvtillid.
Når vi stopper med konstant at kritiserer os selv for hvad vi ikke er, træder vores styrker frem.
Nærvær
Når vi øver os i nærvær møder vi os selv mere tydelig og uden fordømmelse, at vi kan se styrken, i det vi ikke tillod os at se med frygt og kritiske øjne.
Modstandskraft
Mennesker, der har lært at omfavne deres utilstrækkelighed, er ofte mere modstandsdygtige over for livets udfordringer og særligt kritik.
De forstår, at modgang er en del af livet og ikke nødvendigvis en betingethed af ens utilstrækkelighed.
Styrken i Sårbarhed
At erkende sin egen utilstrækkelighed er en befrielse. Det åbner op for ægte samtaler, dybere forbindelser og en større forståelse for andre mennesker.
I stedet for at skjule eller undgå din sårbarhed, så undersøg den. Dyk ned i de følelser og oplevelser, der får dig til at føle dig utilstrækkelig. Dette kan lede til dybere selvforståelse.
Søg Støtte
At omfavne ens utilstrækkelighed betyder ikke, at man skal klare alt alene. At søge hjælp eller støtte fra andre kan være en måde at styrke og udvide ens evner.
Vær Taknemmelig
Øv dig i at være taknemmelig for de erfaringer, som din utilstrækkelighed giver dig. Taknemmelighed kan ændre perspektivet fra en følelse af mangel til en følelse af overflod.
Frihed
Når man omfavner utilstrækkelighed, opnås en form for frihed. Frihed fra konstant at skulle bevise noget, fra at bekymre sig om andres mening og fra frygten for fejl.
Evolution
Følelsen af utilstrækkelighed har drevet den menneskelig udvikling. Uden denne følelse ville vi muligvis ikke have stræbt efter at forbedre os selv eller vores omgivelser og vi havde stadig boet i huler og spist jord og rødder.