Taknemmelighed kommer indefra

Taknemmelighed er en af vores essentielle følelser, som ikke forsvinder og aldrig er væk, men som altid dækkes af sindets travlhed.
Vi er ofte meget frygtstyret og derved kommer til sjældent til, at mærke de essentielle følelser, som er ubetinget af udefrakommende situationer.

Det er vores undergrunds følelser, som taknemmelighed, tilgivelse, ydmyghed og hjælpsomhed. Disse undergrundsfølelser sammen med en del andre følelser giver tilstande som alle er med i “kærlighedens orkester”. Som betyder at disse følelser er tilsammen det vi kalder kærlighed. Det er følelser vi kan mærke i os selv, uden påvirkningen af andre mennesker og uden påvirkninger af social status og anseelse.

Når jeg skriver følelser som vi kan mærke, så er det fordi det er muligt, men selvfølgelig ikke, hvis vi er stoppet til af oplevelser og andre mere utilstrækkelige følelser, som er påvirket af frygt og overlevelse. Disse “utilstrækkelige følelser” som hindre de kærlige, er nemlig; utilstrækkelighed samt usikkerhed, jalousi, misundelse, had, aggressivitet og mange andre. De er alle betinget af frygt og derved blokere de for den manglende kontakt til de grundlæggende- og essentielle følelser. Det vi i daglig tale kalder for lavt selvværd.

Det er når vi trækker os væk fra vores daglige gøremål og vores overlevelses tankegang, at sindet langsomt begynder at give slip på de frygtstyrede følelser. Vi begynder at fornemme med en dybere bevidsthed, og næste step, er at vi begynder at sanse verden i stedet for at ragere negativt på den. Så er det, vi er ved at kommet tilstede i nuet, som ikke sker, uden små suk og en vis sårbarhed.
Først her kan vi begynde, at mærke vores indre liv, som behov og giver vi efter for disse og tilfredsstiller disse behov, så kan vi begynde at komme til tilfredshed og taknemmelighed.

Vi kan nemlig ikke mærke taknemmelighed så længe, at vi har en sult betinget af udækkede behov.
Det betyder at i alt sin enkelthed, at taknemmelighed og tilfredshed kan opnåes ved at sætte sig fri af sin overlevelsesdrift, tømme sindet for hverdagsstøj og tage ansvar for behov, som frigøre en del af denne frygtsomhed, som styre os i en større grad, end nogen sinde.

Så kan vi komme ind til taknemmelighed og tilfredshed over det vi har, det vi er, som begge dele i alt sin ydmyghed betyder; Taknemmelighed over at være i live, taknemmelighed for at være komme så langt og set og opnået det som Ér her og nu.

Man kunne sige at; Kontakten til taknemmeligheden og kærligheden overskygger altid tabet ved at miste…

 

Print Friendly, PDF & Email
Scroll to Top