Jeg havde en snak med en kollega i dag, hvor vi talte om faglige værdier, og fokusområder i vores faglige lederskab.
Jeg ytrede, at jeg syntes at vores samfund løb baglæns, i og med at vi mistet vores frisind, og vores kropslighed.
Det at vi er blevet så kropsforskrækket og samtidig ideal kropsfikseret.
Altså fremmet i egen krop med følelser og fornemmelser, intuition, bevægelse, rytme og mest af alt frihed til at være til og være i egen krop, uagtet om brysterne ikke helt er lige lange, og at måske røven, er en størrelse Xl, med den taknemmelighed for at have en krop med alle de skønne følelser og fornemmelser som jo bor i kroppen. Dette er ganske enkelt tonet bort, til fordel for at dyrke “Ego-kroppen”, altså kroppen som objekt, noget som skal se perfekt ud, og hvis idealet er uopnåeligt, og en illusion, for egoet, er slet og ret aldrig helt tilfreds.
Jeg møder kvinder, som heldigvis stadig bader topløs, men de oplever, at de bliver skammet ud, og møder kritik for deres “opførsel”.
Vores kultur er puritansk og ligner noget fra før kvindernes friheds-oprør i tresserne. Og det skær i hjertet af mig, fordi hvis vi ikke er forankret i en levende og fri kropskultur, så kan vores yngste generation, ikke forankres i andet end angst og mindreværd. Og det er jo lige sådan dét er; der er diagnoser og børn er supersensitive og enormt usikre på deres værd, følelser og ja køn, som i seksualitet.
For hvordan hulen, skulle man blive kønsmodne uden forankring i kroppen? og uden seksuelle rollemodeller? og når kropsidealet er sygt?
og endeligt, når det kropslige landkort forsvinder, forsvinder der en masse følelser, især seksualiteten,
tilbage står skam, skyld, angst og følelsen af at være forkert og fremmet i egen krop.
og endeligt, når det kropslige landkort forsvinder, forsvinder der en masse følelser, især seksualiteten,
tilbage står skam, skyld, angst og følelsen af at være forkert og fremmet i egen krop.
Så jo jeg syntes, at vi i vores faglige lederskab, har et kæmpe ansvar for at få kroppen tilbage i direktørstolen.
Så når vi taler om fremtiden er feminin, og det betyder, at kroppen igen skal være fri, så er jeg helt med. Så kunne kvinderne starte med at hive børnene med i svømmehallen, så de kunne se kvindekroppe i alle aldre, størrelse. Og så kunne fædrene, tage dem med til sang og dans, og kampsport. OG nej det behøver ikke at være kønsopdelte opgaver, men der er nu alligevel lidt mening i, at det er kvinderne blottet kroppen og det at være som i at være nøgen, i alt sin skønhed og mangfoldighed og mændene om at tage sig af færdighedstræning.
Det er i den feminine essens at selvværdet bor, og at selvtilliden bygges i den maskuline essens.
#kroppentilbageiføresædet ❤️
