Der er et niveau over relationer,
det er her, alle mod alles storme raser
så længe det stormer, så længe er man i live.
Det er først når vinden lægger sig,
at vi tøver, mister modet og overblikket,
overblikket over hvad var dét lige, som var så vigtigt
Der er et sted i livet, hvor ingen bånd knyttes,
det er mest i kamp, vi ikke ænser at vi kæmper alene,
frygtsomt er det, ikke kunne se, at vi går på tyndslidte stier,
den samme rute, den samme blinde vej mod tomme stuer,
intet skabes, andet end ensom overlevelse i tåget forhåbninger
Det er i overfladen vi ikke ænser, hvad som bær os,
det er når vi ikke er rodfæstet, vi svinger fra sted til sted,
i forsøget i at finde det genkendelige i en alt for fremmet verden,
frygtsomt forsøger vi, at genskabe uden kontakt til det konstante
Vi trodser og forsømmer søvn og gode vaner..
Det er et niveau over enhver grænse og sund fornuft
det er her intet kan gro eller vokse,
intet liv kan leve, eller næres,
det er her ensomhedens storm raser,
her kan intets høres, ingen ser, ingen respons,
Vi knokler som, vi kunne ælte sten til muld.
