De der filtre…
Hvad “smertekroppen” er fyldt af, farver det vi høre og ser.
Hvis vi bare hørte budskabet som det blev sendt, eller at vi havde modet til at spørge ind til det sagte.
Hvis bare vi kunne lytte, uden at straks indtage hovedrollen, eller stille os på skafottet med hovedet i galgen.
Hvis vi bare kunne sige tingene som de var, Hvad vi kunne tænke os, fremfor hvad som skulle være sket.
Hvis vi bare kunne ytre os, om det som virkelig havde betydning, ærligt og uden fordømmelse, skyld og svigt.
Hvis vi bare kunne samles om behov, drømme og ønsker, i stedet for at splittes i kontrol, forsvar og uenighed.
Kommunikation er det som er imellem os, det som forbinder os, det som få os tættere på hinanden, ligesom det er det som skiller os ad. Og dog så er kommunikation er midlet, metoden til at komme livet og hinanden nær, ikke det ønskede, alt det ønskede, alt det smukke, alt det skønne findes der ikke ord for.
De smukke øjeblikke ytres med lyde, følelser som suk, dyb indånding eller udånding, ekstase med skrig og brøl eller åndeløs måben…
