Sproget afspejler udviklingen
Reaktive Ekspressioner
Stammer fra det tilpassede- og det reaktive jeg,
som passende kunne kaldes det betingede jeg, idet alt, der siges og gøres, er betinget.
Overvejelserne drejer sig om omkostningerne og særligt, hvad der giver mest uden svære konsekvenser. Handlinger sker i overlevelses- og undgåelsesstrategier og er lystbetingede.
I de reaktive ekspressioner findes et landskab af forsvar og tilpasning, hvor de mere afspejler omgivelserne end det autentiske selv.
De er designet til at undgå konflikter og udspringer ofte fra en grundlæggende trang til social accept og et ønske om at blive elsket for enhver pris.
Det drejer sig om tryghed, sikkerhed og overlevelse.
Angstens Korridor
Grænsen mellem Reaktive og Dogmatiske Ekspressioner
Her oplever individet en frygt for at udfordre sine overbevisninger, og bevæger sig mod en mere dogmatisk tilgang som beskyttelse.
Angsten her er frygten for eksistentiel usikkerhed om, hvem man er, og en grundlæggende frygt for social udstødelse.
Dogmatiske Ekspressioner
Her er der en urokkelig tro på en bestemt sandhed, hvor egoet er i sin egen ophøjelse og har selvbestaltede rettigheder og love.
Det er et lukket rum, hvor dialog bliver til monolog, og der er en trang til at opretholde en form for orden eller sikkerhed i verden.
Det markerer en adskillelsesproces fra tilhørsforholdet til at påbegynde rejsen mod individuation. Her skal lysten være større end frygten for at igangsætte individuationsprocessen.
Det handler om mig, min selvstændighed, mit syn,
“My Way or the Highway”. Det er storhed før faldet.
Angstens Korridor
Grænsen mellem Dogmatiske og Frie Ekspressioner
I denne overgang oplever individet ambivalens mellem at fastholde dogmer og en trang til autenticitet. Dette sker ofte efter “faldet”, egoets sammenbrud, som er et nødvendigt skridt før gennembruddet.
Angsten her kunne være frygten for at miste sit forsvarsværn og den stålfaste sikkerhed ved at træde ind i et mere åbent og usikkert landskab.
Frie Ekspressioner
De frie ekspressioner udspringer fra et autentisk jeg, fra et fundament af indre ro og balance.
Her er ingen trang til at forsvare eller fastholde sandheder, teorier, eller politisk korrekthed.
Disse ekspressioner er hjertelige, autentiske, nærværende og empatibaserede. De repræsenterer livets mangfoldighed og står selvstændigt, forankret i et menneskesyn.
Radikale Ekspressioner
Har rødder i naturvidenskaben og er ofte en syntese mellem et stærkt ego, betinget af det aktuelt korrekte og “sande” udsagn.
De er udviklingsmæssigt ofte på niveau med de frie, men hælder mod fornuft og logik, hvor de frie er mere følelsesmæssigt forbundne. De kan også være et udviklingstrin før de frie, da de radikale ekspressioner ofte er en belastning.
Radikale ekspressioner er udfordrende og ofte konfronterende. De søger at bryde med etablerede strukturer og overbevisninger og kan være drivkraften bag betydelige sociale og personlige forandringer.
Angstens Korridor
Den “mulige” mellem de radikale og de frie ekspressioner.
Her kan individet opleve en usikkerhed, en tvivl om, hvorvidt man skal fortsætte med at være udfordrende eller bevæge sig mod en mere balanceret og fri ekspression. Angsten kan være knyttet til identitetsdannelse—er man “oprøreren” eller “den frie”?
Angstens Korridor
Mellem Frie og Suveræne Ekspressioner
Her oplever individet en form for åndelig angst, en usikkerhed omkring, om ens ekspressioner tjener en højere orden eller formål. Angsten her kunne være frygten for ikke at være “nok” eller for at misforstå sin egen rolle i en større, måske åndelig, kontekst.
Det er et sårbar sted at stå, da ens holdninger mister greb, og man ligeledes mister sin identitet i sin form, da det bliver til tro i det formløse, det evigt endeløse.
De Transpersonelle Livs Ekspressioner
De transpersonelle ekspressioner stammer fra et dybt spirituelt sted. De har en universel kvalitet, fyldt med visdom, der tager sigte på både det individuelle og det kollektive gode.
Det er de etiske principper samlingssted, en syntese mellem det gode, det sande, det retfærdige og det skønne. Det er ånden, der sidder i bestyrelsen, mens intuition, formål, ansvar og kærlighed sidder med ved bordet.
Her udtrykkes det, som kommer fra det højeste niveau—denne bestyrelse—og det er altid sandt i nuet og i den givne kontekst.
Her findes ingen absolutte sandheder, men kun konstruktioner.
