Vi holder Jesus´fødselsdag, der er mors dag, fars dag, der er Vandets dag og Vallentins day.
Ja vi holder lyset dag, både den korteste og den længste. Halloween er vi også begyndt at holde.
Det er egentligt er de dødes dag vi fejre, det klare de lidt smukkere i Guatemala hvor de fejre Día de los Muertos, som betyder De dødes dag. 
Det betyder hvor der ofte er lidt dødt på kirkegårdene, så på denne dag er der liv, ja nærmest en fest. Der pyntes op og der gøres en del i at gøre det festligt. De har i Guatelmala sågar et måltid mad som høre med til dagen, “fiambre” som er en ret med grønsager og muligvis med lidt kød i. Det er en ret man tager med og spiser på kirkegården, man siger at man spiser med de døde, denne dag.
De har også en tradition med drager, de fineste drager i tyndt silkepapir med fine haler, som der flyves med på dagen. Dragerne skal symbolisere de dødes sjæle i luften og givet et fint spil set fra himlen, hvorfra de døde måtte kikke ned.
Hvad jeg kunne savne her i vores land, var en national Sorgens Dag, hvor vi alle kunne tillade os at sørge. Sørge over dem som er gået bort, søger over dem vi har mistet, eller søge over de tab vi måtte havde haft, det være sig førlighed, åndeligt. Ja selv gamle kærester måtte der være tilladt at søger over, ja liv der ikke er levet, ja selv helte og store personligheder der er gået over på den anden side, skulle kunne mindes med sorg.
Denne sorgens dag, skulle være med til, at vi får fokus på det at sørge, men også at det vil blive mere legalt at græde.
For det er stadig tabu når vi rammes af sorg, det ligner i værste fald, som var vi ramt af en smitsom livsfarlig sygdom. Alle træder et skridt tilbage, med ordne “Du ringer bare, hvis du har brug for det”. OG Det gør folk i sorg ikke, deri er der næsten garanti, fordi de trækker sig, del for ikke at mærke smerten så tydeligt, som når de skal tale om den. Men også fordi de er “svage” og på lavblus, hvilke vi ikke anekender på samme måde, som succes og det at være stærk.
Selv til begravelser, kan man høre folk tale om at “hun klarede den flot” ensbetydende med, at hun holdt hovedet højt, bøjede ikke efter, for sorgen, tårene og det er bryde sammen i gråd. Så selv i “Sorgens Hus” når der er begravelser er der ikke plads til sorg.
Denne sorgens dag skulle i skolerne have en hel dag med et pensum for hvert et klassetrin, således at alle børn fik et naturligt følelsesmæssigt kendskab til sorg og det at miste, ud fra aldre og modenhed. Det kunne både være børnenes historier om tab der kom i spil, således at dem som havde mistet, fik både kontakt, luft og lys til deres sorg og det at blive mødt af klassekammerarterne, det ville skabe et dybere fællesskab og dybere relationer, der ikke levnede plads til tabuer, mobning og afstand. I virkeligheden så vil det give bedre indlæring i skolen, og der vil være mindre uro og brug for færre resurser til dem som måtte have svært ved at lære. Det ville skabe mere stærke børn og senere i livet vil det give færre nedbrud, kriser, færre sociale udsatte, flere vil være i stand til at kunne passe et arbejde. Der vil være mindre sygdomme, mindre arbejdsløshed, mindre kriminalitet, mindre destruktivitet, færre vrede og indebrændte mennesker, mindre vold og mindre stress.
Så min bøn til livet, er at vi måtte hylde sorgen, som vi hylder glæden fordi glæder og sorger, høre sammen, som ind og udånding, som i at liv og død følges ad, både i livet og i døden.
