En af dem som har forsket i sorg og nær død oplevelser, er Psykiater og forfatter Elisabeth Kübler-Ross, M.D. (juli 8, 1926 – August 24, 2004). Hun var en pioner på sit felt og det er hendes værk og fra hendes hånd vi har viden om sorgen og sorgbearbejdelse.
Sorgens 5 stadier.
1. Isolation og benægtelse.
Man afviser, at det kan være rigtigt. Vi afviser at tabet har fundet sted og trækker os ind i os selv og væk fra sociale relationer, således at vi ikke bliver konfronteret med tabet igennem kondolationer. Denne fase kan vare alt fra et øjeblik til flere år.
2. Vrede.
Den pårørende med sorg bliver gal på den som har forårsaget smerten og selv om
denne person er afgået ved døden. Den pårørende kan også være vred på verden,
på Gud. “Det er uretfærdigt”, hvad har jeg måske lige gjort for at
skulle fortjene dette”. Vreden kan også være rettet med sig selv, men
urimelig og urealistiske bebrejdelser på at kunne lade det ske.
3. Forhandling.
Den søgende kommer til tanker om det kunne være anderledes, og vil forhandle
med Gud. “Hvis jeg nu lover at blive et bedre menneske”, ” vil
du så ikke lade mig får min elskede tilbage?”.
4. Depression.
I gennem sorg faserne undertrykkes sorgen, vreden og denne undertrykkelse giver
et vakuum af intethed, tomhed, magtesløshed, meningsløshed og fortvivlelse. Dog
afløses depressionen af gentagende følelsesforløsende udbrud af vrede og det at
slippe sorgen ud i mindre doser.
5. Accept.
Dette sker gradvist og gennem gråd som forløser sorgen og derved erkendelse af
tabet og den virkelighed som kommer af, at give slip på fortidens billeder.
Tabet bliver en realitet.
