Smerte er vores natur
og kimen til udvikling og en dybere taknemmelighed.
Nemt er det at have et positivt greb om livet, men glemmer vi mørket, forsvinder lyset,
meningen og det som binder det hele sammen.
Livet kan ikke kun vækste gennem lyst og positive stunder, deri forsvinder det naturlige og vi mister orienteringen, formålet og noget at kæmpe for.
Vi kan ikke have lyst og medgang, uden lidelse og modgang.
Vi skal lære i det svære og nyde i det lette, og det er smerten som vores nærmeste rådgiver og læremester.
Smertens rådgiver er den som melder at det er tid til at give slip, ændre retning eller søge nye veje og formål.
Smertens læremester er den der vise os hvor uendelige små vi er i os selv, og hvor meget vi får gennem smerten som medfølelse og sammenhold.
At vi ikke er alene, hvis vi tager smerten på os og rækker ud. Og når andre rækker ud efter os og vores støtte, hvor betydningsfuld vi føler os og taknemmelige vi er, for den tillid vi bliver vist.
Det er i smerten og krisetid vi finder vores eksistens dybere værdier og altid når vi kommer igennem, finder vi os, i et mere moden og visere jeg. Vi har vokset et trin på livet trappe mod det som leder os.
