Seksualiteten har mange ansigter, eller roller nærmere bestemt.
Alt for ofte ryger dynamikken, fordi frygt, usikkerhed, eller begrænsninger har sneget sig ind i forholdet.
Så bliver det til sex, sex som de fleste er tilfredse med. Men det er ofte sat op imod “ikke sex”, altså alt sex er god sex, for “ikke sex”, eller et forhold uden sex er en skræmmende forestilling ,som næsten ikke kan rummes.
Så det bliver til en uudtalt enighed om at vores sexliv er helt i orden. Alt andet er tabu og skulle vi se på, hvad der kunne gøres anderledes, så vil det medføre en del generthed og utilstrækkeligheden i, at der er gået for mange år uden at sige, at man skulle have andre lyster end dem der bliver udført. En konfrontation på, “hvorfor har du ikke sagt det?” underforstået, så det sex vi har haft, har bare været pligtsex?. Av det er ofte for svært at komme af sted med, så hellere enigheden om at regelmæssig sex er også fast en gang om måneden eller 2.
Så når jeg skiver dynamikken udebliver, så er det ofte fordi en lystenergi undertrykkes, i frygten for at blive afvist, eller i angsten for at give udtryk for denne lyst.
Den seksuelle lyst skal betragtes som et klaver med toner fra det dybe til det helt lyse. Så ligesom i musik så giver det kontraster og dynamik når musikken variere og skifter i tempo, rytme, tonalitet mm.
Når sex bliver til sex kontra “ikke sex”, så svare det til, at der bliver klimpre på mellemtonerne på klaveret.
Det seksuelle klaver, har mange toner og forskellige tangenter, en er egosex, det er uden medspiller og en introvert lyd, hvor det mest af alt, blot at lukke luft ud af “luftklaveret”. I den anden ende af klaveret findes dominans som spiller en hel del på magten i at have alt kontrol over den anden partners klaver. I denne ende af klaveret er der ligeledes forskel i hårde og mindre hårde toner. Lidt længere nede af klaveret kan dominansens have meget bløde fine toner, hvor det handler om tryg overgivelse til komponisten den Virtuoseklaverpianist.
Lidt længere nede, er der en mere ligeværdig samstemmighed, hvor det handler om at få spillet sammen i en fart, og måske endda med en vis frygt i at blive opdaget i “den forbudte melodi”.
Hvis vi taget et step længere ned af klaveret, så kommer der lidt mere undertoner af kærligheds strømme, med ind i melodierne. Det er her hvor der er musikken har forspil, med en lurende faretruende buldren i det fjerne, en leg med tonerne uden at komme til melodiens handling.
Skal vi tage et step mere, så må det være her, hvor det bliver et lystspil, en dramaturg, hvor teateret kommer i spil, kostymer giver et visuelt aspekt til musikken. Der bliver en mere fuldfed volumen og helhed over scenen. Det er leg og teater der her spiller på både dybe og lyse toner, det har en sødme og fylde som kræver et godt sammenspil i hverdagen. Man slipper så og sige aldrig bevidstheden om, at man har et fantastisk seksuelt piano stående midt i “Livets stue”.
Længere nede af klaveret, bliver musikken mere flydende mere meditativt og intens, det er her at lidenskaben mister grebet om virkeligheden, det er mere en form for psykedelisk musik, hvor man kikker i øjne og man forsvinder væk i musikken, en ekstase, ind og ud af bevidsthed og kontakt, en lidenskabelig rolig bevægelse uden forsvar, en ren overgivelse til det som ligger imellem tonerne.
Dybt inde kender vi alle melodierne, tonerne, tempoerne, rytmer og alle teaterets dramaer og lystspil. Spørgsmålet er om vi sætte musik til vores liv, om vi vil følge melodien, hvor den så vil føre os hen, inden for den musikstil vi tilhøre.
Skriv dog din seksuelle ønskeliste, lad din seksualitet sætte noder på livslinjerne. Du er trods alt din egen komponist, både i livet og sexlivet.
