”Vi netværker for at få skabt et forretningsnetværk,
som bidrager til vores forretning vokser”
Der er mange gode grunde til at netværke og det er igennem netværk at man finde sine nye kunder, nye samarbejdspartnere, og hvad du skulle have brug for af håndværkere, ydelser, produkter og leverandører.
Man siger at der er kun 7 led fra dig til Kevin Bacon, eller USA´s præsident,
og 7 led betyder at sådan er vi forbundet som mennesker på denne klode.
Om du ved det eller ej, så i dit netværk, så er der en der kender en som kender en, som kender en, og sådan inden for 7 led har du fat i hvem som helst på kloden. Så hvis dit budskab er vigtigt nok, ja så kommer du i kontakt med den person du ønsker at komme i kontakt med.
En ting du skal gøre dig klart og det er hvis du kun tænker i ”What in it for me” så er netværk ikke det rigtige for dig, for det handler om at give og bidrage med kontakter og med værdi for dine netværksrelationer. Så netværks arbejde handler om at give, og skabe kontakt for dine relationer i din netværksgruppe. I en god gruppe er der 20-25 medlemmer, og ofte er der eksklusivitet. Som betyder at der er kun en bogholder i en gruppe. Det vil sige at de 24 andre i gruppen, når de høre om nogen der mangler en freelance bogholder, så giver de ”bogholderens visitkort” til den som mangler en bogholder, og måske siger de, jeg får lige min gode ven bogholderen, til at ringe til dig, så kan I finde ud af om i matcher godt sammen.
Vi har alle i gennemsnit 200 stærke kontakter i vores personlige netværk, det betyder at hvis der er 25 i en gruppe, så er der 5000 potentielle kunder eller kontakter til kunder.
Andre taler om mellem 1500 og 3000 potentielle forretningsmulige kontakter og skal det ganges med 25 medlemmer, så er det summen af et kæmpe potentiale.
Vigtigt at vide at din gruppe er ikke dine kunder, men dem som bidrager med kunder til dig. Dem som ikke har forstået det, bliver ofte ulidelige i deres forsøg på at få et salg med hjem. Man skal tænke på den lange bane og relations skabende kontakter.
Virker det og er man i den rigtige gruppe som har den rigtigt kemi og kultur,
og gør man sit netværksarbejde ordentligt og er en god giver og bidrager med viden og kontakter til fælles bedste, ja så kan det virke give afkast i store mængder.
”Kort sagt, så er netværksarbejde, at vi hjælper hinanden med
at skaffe kunder, kontanter, kontakter og relationer”.
Find den netværksgruppe der passer til dit temperament
Der findes mange netværksgrupper og for tiden, er de bedste dem som er knyttet til fodboldsforeninger, måske fordi det er gearet til at arbejde frivilligt, og har rammerne og et misundelsesværdigt engagement som ofte fungere alene på frivillighed.
BNI er et andet godt eksempel på en amerikansk måde at sætte det hele i system, det bliver nærmest med tysk temperament hvor alt bliver noteret ned; ”hvem har givet hvem en kontakt og hvad har denne kontakt givet af kroner og øre?”. Og så er der de amerikanske klapsalver, hvor hver en handling og bidrag. De mødes tidlig om morgenen og hver uge.
Så er der GLOBAL-Network, her er det lidt senere og hver 14 dag, her er det lidt mere socialt og der er fokus på at man også får viden og træner sammen i at netværke.
Lederne har netværk, DI har netværksgrupper og de findes i bankerne og fagforeninger.
Brug tid på at finde den rigtigt gruppe, for det tager tid, at få skabt tillidsfulde relationer som gerne vil bidrage til din forretning og succes. Vælger man forkert og kommer i en gruppe der ikke har den ”ånd”, så er det spild af tid og man skal forvente at det koster tid, penge og kræfter.
Før netværksmøde
Vær forberedt
Vær klar med din et minuts præsentation (Elevatortalen) af dig og din business.
Og lige den med elevatortalen, altså den man skal kunne sige på et minut, den skal trænes, den skal indeholde; 1. hvem er du, 2. hvilket firma kommer du fra, 3. hvad er jeres produkt, 4. hvad gør jer unikke, og 5. hvorfor giver det mening at handle med jer, fordele, service, kvalitet, og ikke mindst, 6. hvor skiller i jer ud fra jeres konkurrenter, og 7. hvad er der ellers, af fordele ved at være kunde hos jer.
Hav masser af visitkort med, brochure og materiale så du kan dele ud af det.
Hav en A4 notes bog med, tegn deltagerne rund bordet, med plads til at notere navn og firma, andre oplysninger, deres ønsker og søgninger. Altså en kortlægning over mødet og de oplysninger som kommer frem.
Vær helt klar på hvad du vil have ud af mødet.
Som minimum hav altid en søgning på en kontaktperson i et givent firma, som du ønsker at få i tale, for at kommet i betragtning som leverandør/samarbejdspartner.
Er der nogen i gruppen du ønsker at få en snak med, et kaffemøde, er der informationer der vigtige for at du kan bidrage med dig og dine kontakter.
Hvem deltager i mødet, er der gæster og hvem er de?
Tjek dem ud på FB og LinkedIn, er der noget du ønsker at få uddybet? Er der fælles relationer som er værd at nævne eller udforske.
Skriv til dem du gerne vil hilse på og nævn at du glæder dig til at hilse på dem til det kommende netværksmøde.
Sæt tid i kalenderen til opfølgning, notater og evt. One-to-One møder.
Goddag
Kom i god tid, vær klar og imødekommende og få sagt goddag til dem som kommer, ind ad døren. Stil dig med en kop kaffe og det er fint at småsludre med en makker, men ikke i en lukket enhed, men åben og inddragende til ny ankommende. Sørg for at få hilst på alle og spørg til navn og firma og få det noteret ned når der er tid. Informationerne har stor værdi i netværkssammenhængende.
”Vær klar på dit formål og hvem du ønsker at komme i kontakt med.”
Under mødet og relations samtalerne
Vær klar på hvad som er dine udfordringer på den sociale bane, og gør det til dine træningsopgaver.
Forstået på den måde, at det er for de fleste en udfordring at skulle rejse sig op og give en performans tale på et minut, eller bare være social og overskuds-smilende og nysgerrig på andre mennesker kl. 7:30.
Det er noget der skal trænes og det må aldrig være opstillet og påtaget. Derfor er det godt at træne sine sociale færdigheder, som i netværks arbejde nærmest står i kø.
Vær nysgerrig på de andre, oprigtigt, stil åbne spørgsmål, tag notater. De andre deltager søger kontakter og din opgave er at få præciseret hvem dette kunne være og om du kan bidrage til at der bliver skabt kontakt.
Giv viden fra dig, giv tips og nyttige bud, på hvad som måtte være brugbart, for den du sammen spiller med.
På mange måder kan man tale om ”relations-økonomi”, at det skal gavne begge i relationen og det skal skabe værdi til fælles bedste.
Hus dog på at være oprigtigt og tænk om du skaber værdi, eller blot fylder rummet ud.
Og vær anerkendende, hav øjenkontakt med den du samtaler med eller giver feedback, og vær smilende og gør det hele lidt uhøjtideligt. Der skal være plads til at kunne grine.
Inviter gerne andre ind i samtalen, hvis det er i uformel snak udenfor programmerne, før og efter. Og her er det vigtigt ikke at lade sig opsluge i en samtale, men få lavet en elegant afrunding, så du kan nå og få snakket med flere. Det er nemt at blive hængende i en snak, når den er åbnet, end at skulle ud og finde en ny samtalepartner.
Afsluttende
Når mødet er slut, er der både plads og måske tid til at få en yderligere snak, eller få lagt en aftale i kalenderen.
Altså en One-to-One møde, kaffe møde, hvor man kan komme lidt tættere ind på hinanden.
Det at blive en relation der bliver husket og værd at anbefale og der kan også indgås samarbejdes aftaler, en fotograf og en webmaster og en grafiker er et godt match, og de ville kunne dele kunder og anbefale hinanden.
Der kan også være at du kan bidrage med kontakter eller telefonnummer til en som søger en kontakt.
Vigtigst er at få givet dine visitkort ud, og særligt hvis der er gæster udefra, så er det oplagt at bytte visitkort og måske få en aftale i hus, om et møde.
Efter mødet
Sæt tid af til at få noteret, hvad som var i spil og om du efterfølgende kan bidrage med oplysninger eller kontakter. Ligeledes hvad der var af søgninger og af hvem. Så du vil kunne spørge ind til det på næste netværksmøde.
Det kan også være at der skal følges op på tinge, nye møder og kontakter, og planlægning af salgsbesøg, kaffemøder mv.
Mellem møderne
ET netværk skal holdes vedlige, så vær om dig, vær tilgængelig og bidragende, det kan være på de sociale medier, eller ved tlf. opkald. Hav dine netværkskammeraters visitkort med dig. En god metode, er at have en visitkortmappe, med 3-5 visitkort fra hver, så du kan skabe kontakt, når du møder nogen i dit personlige netværk, som har brug for en kontakt, du kan bidrage med.
Bidrag
I netværksgrupper er det meget almindeligt at medlemmerne giver et større indblik i deres firma, ved at lave en udvidet firmapræsentation, det svinger imellem 10 min til 30 min. Det gøres med plancher, materiale eller PowerPoint og det er en enestående chance for at give de andre medlemmer og gæstedeltager et super fint indblik i jeres virksomhed, og hvad i gør for jeres kunder. Og jo mere nærværende og med levende historier, case storys, desto bedre er det.
Hvis man arbejder med viden og løsninger for kunder, kan det være superfint at få lavet 2-3 oplæg som bidrager til deltagernes business.
One to One kaffe møder
Er nævnt flere gange, og det er den bedste metode at få skabt bæredygtige relationer for sit netværk. Og det er også her du kan bidrage til at spille dine netværksrelationer gode og komme med din viden og faglige bidrag.
Kom ud I de andre netværksgrupper
I de fleste netværksgrupper, hvis de er landsdækkende, eller har søstre grupper, så er det tillad at gæste dem og det kunne hedde sig, 2 gang i kvartalet i hver gruppe.
Så er det at få lagt det ind, at kommet ud og gæste og dele visitkort ud og skulle der være nogle interessante medlemmer i disse grupper, så er det med at få sat møder i kalenderen.
Få lavet dit eget netværk
Det er med netværk som det er med venner, der er dem som er nære og tætte på og derfra i cirkler udad mod fjerne bekendtskaber.
Det kan være godt at lave sit eget netværk, som man selv laver møder for, eller laver fredagsbar sammen med, altså dem du finder værdige til at komme ind i din inderkreds.
5 skarpe fra Dansk Industri om at netværke
DI’s konsulenter har med baggrund i deres store erfaring samlet fem gode råd om, hvordan du bliver en god netværker.
- Et godt netværk bygger på gensidighed. Du skal ikke kun tage, men også være villig til at give. En god netværker er en person, som giver uden nødvendigvis at forvente at få noget igen med det samme.
- Udvis ærlighed og autencitet. Når du netværker, må det ikke blive en facade, som du tillægger dig, fordi du vil opnå noget. Netværksdeltagerne opdager hurtigt, hvis du ikke er oprigtigt interesseret i dem og deres virksomhed. Husk at det er vores følelser, der styrer beslutningerne.
- Netværk med mennesker som er forskellige fra dig selv, hvis du vil udfordres, udvikles og have nye input. DI’s netværk er fx sammensat af deltagere fra forskellige brancher. Det giver dig ny tænkning, nye vinkler og ny viden.
- Deltagelse i et netværk er ikke kun knyttet til faste møder. Husk at holde løbende kontakt med de andre i netværket mellem møderne. Brug hinanden til både store og små ting i hverdagen, hvis man lige har brug for inspiration eller en udefra til at vende verden med.
- Og sidst men ikke mindst: Du skal interessere dig for andre mennesker.
5 skarpe fra Ledernes om et værdifuldt netværk
Overvejer du, om det er noget for dig at være med i et professionelt netværk? Så har vi samlet nogle af vores bedste råd til dig her, som du kan overveje, inden du kaster dig ud i at netværke.
Rigtige mange ledere har stor glæde af at være med i netværk med andre ledere, der ikke er i samme organisation som dem selv. Nogen deltager i formelle netværk – andre i mere uformelle netværk, lige som der kan være perioder i din karriere, hvor netværk er mere eller mindre relevant.
Uanset hvad kan det give dig stor værdi i dit lederjob, at du løbende kan sparre med andre ledere. Særligt hvis du løbende tager aktiv stilling til din deltagelse i netværket.
- Hvorfor vil du være med i et netværk?
Allerførst skal du gøre dig klart, hvorfor du vil være med i et netværk. Hvis du skal have noget ud af det, kræver det nemlig en indsats fra din side, og du skal være villig til at dele ud af dine egne erfaringer. Skriv eventuelt nogle stikord til, hvad du forventer at få ud af netværket – men i særdeleshed også til, hvad du selv kan bidrage med til et netværk. At deltage i et netværk handler nemlig i høj grad også om at give sine egne erfaringer og viden videre.
- Vælg dit netværk med omhu
Når du ved, hvad du vil have ud af dit netværk, er det nemmere for dig at finde ud af, hvilken form for netværk du gerne vil investere i. Skal det fx være ledere, der sidder i samme funktion som dig, eller skal det være et netværk, der koncentrerer sig om et bestemt emne, som du gerne vil være klogere på? Du kan også overveje, om du vil deltage i et netværk, hvor I selv er med til at definere indholdet fra gang til gang – eller om det giver mere værdi for dig, at der er en professionel facilitator og nogle mere faste rammer.
- Brug dit netværk – også mellem møderne
Et godt netværk er meget mere end de enkelte møder. I mange netværk mødes man 4-6 gange om året, men det er ikke sikkert, at tidspunkterne lige passer med nogle af de udfordringer, du står overfor. Derfor kan det være en god ide at opbygge en fortrolighed i netværket, så du kan tage fat i andre ledere, der muligvis kan hjælpe dig med den udfordring, du skal have løst her og nu. Det kan også give stor værdi at have løbende ledersparring med professionel ledelsesrådgiver. På den måde kan du få vendt de udfordringer du går med, eller måske drøftet de emner, du har reflekteret over siden sidste netværksmøde.
- Opbyg et fortroligt rum
Det allervigtigste i et netværk er, at alle deltagerne kan opbygge et rum med fortrolighed og ærlighed. Det kan kræve tid at opbygge det, og selvom det kan lyde som en selvfølgelighed, er det vigtigt, at I løbende italesætter det i netværket. Tal om, hvad I forventer af netværket – og hav mod til at vise sårbarhed. Du er garanteret ikke alene om dine oplevelser som leder, og i netværksgruppen er I ligesindede. Hvis I virkelig vil have noget ud af jeres netværk, som kan udvikle jer som ledere, kræver det åbenhed og ærlighed.
- Hold forbindelsen
Der kan være mange grunde til at forlade et netværk, men husk altid at afslutte din deltagelse på en ordentlig måde. Det kan godt være, at du lige nu ikke kan se, hvad du kan få ud af de andre deltagere i netværket, og at du er kørt sur i det. Men i en periode har I delt et fortroligt rum, og I har fået indblik i hinandens hverdag som leder. Den fortrolighed og viden kan du sagtens få brug for på et senere tidspunkt i din karriere, ligesom andre kan have brug for at vende ting med dig. Så hold døren åben og følg med på sidelinjen i, hvad dine netværkskollegaer foretager sig i deres karriere.