Vi har alle et sted i vores indre, et sted af fred og en uendelig ro og væren til.
Dette indre rum, når vi er i kontakt med det sted i os, så er vi hele og fuldkommen, hvor alt er helt som det skal være, og alting hænger sammen i en større orden.
Det er her hvor polerne ender og mødes, som en cirkel der forbindes, det er her hvor vi både er uendelige små og en del af noget uendelige stort. Vi er både tomme og fyldte, tilfredse og sultne uden et egentligt behov for hverken drift eller bevægelse.
Det er som et punkt i os står stille og verden omkring os, er i bevægelse, vi er i en stille sitrende tilstand af fred.
Denne indre fred, er uden tanker, uden uforløste behov, det er et absolut bekymringsfrit område, intet er mere eller mindre, da det er uden sindets hang til at vurdere og analysere. Så det er totalt fred i sindet, fred i kroppen og fred i sjælen, det er en væren i nuet, en parathed uden at skulle noget som helst.
Denne tilstand er ofte den jeg benævner essens-bevidsthed, for det er den bevidsthed som rummer og binder vores kompleksitet sammen, dog uden bindinger til identitet, relationer og fortidens historier. Det er her vi er i kontakt med større bevidsthed, som svæver tæt over og igennem vores følelser, vores tanker, krop og adfærd.
Denne tilstand er opnåelig gennem meditations praksis, og dog kommer vi hurtigt tilbage til den form hvor tingene køre med os og ikke os der rummer og magter tingene. En af årsagerne til at vi falder tilbage i form, er vores identifikation af den rolle vi har fået tildelt gennem opdragelse, og den rolle vi spiller, et samlet manuskript på hvem vi er, bundet op i de uforløste nådesløse slag livet byder os. Vi er bundet til enten en smertekrop, én “du skal ikke tro du er/kan noget”, eller også er vi spærret inde i et bur skabt at trykke rammer, hvor vi gennem tilpasning er blevet transparent og forsøger at tilfredsstille alle andre i håbet om at ikke blive fordømt, forkastet eller afsløret som værende ufuldendt. Endeligt er der dem som hvor frygten ligger i skyggen af en uendelig sult, en evig jagten på succes, en rus junkie, som for alt i verden ikke tør møde hverken frygten, tomheden eller afsløringen på at blot være et menneske på godt og ondt, med brister og manglende empati og medmenneskelighed.
Uagtet om det er identitet som værende “utilstrækkelig”, “tryghedens vogter”, eller “succes junkien”, så er det bindingen til denne identitet og historierne som har været medskaber af denne rolle/ dette ego, som hindre kontakten til denne essens-bevidsthed, denne væren i fred. Dét og så den grund-frygt som vi alle har på den anden side af de smertelige konsekvenser, som var med til at skrive manuskriptet, med de overbevisninger og negative selvbilleder eller billeder af en frygtsom verden udenfor vores trygge bur.
Så derfor er selvudvikling en af de hårdeste discipliner, da man skal gå imod ens egne overbevisninger, man skal trodse alle advarselssignaler og samtidig smide både parader og forsvarsværn, og for det ikke skal være løgn, så går vejen gennem lives kirkegård, hvor alle kærligheds tabene og de tabte behov og alt det liv som ikke er levet ligger begravet.
Og værst er den smerte ved at dén man troede man var, blot var illusioner som blot har skærmet for den undertrykte kærlighed, som nu forløser forskallingen af egoets manifestation. Egoets død og fødslen af livets uendelige mulige.
Når hele denne kamp og dette stykke transformation er gennemlevet og ny-erkendelsen har fået lagt et fundament af muligheder og de gamle grænser for længst er passeret, da kan man blive ramt af evigheden og alt er muligt og intet er som man troede.
Skulle du ønske at arbejde med dig selv for at slippe fri,
så tjek ind på Eksistensens Hotel her www.essens-instituttet.dk
