Racisme, vold og kriminalitet

Racisme, vold og kriminalitet vokser som kræft i et samfund hvor egoisme og individualisme sætter dagsordenen.

Racisme, vold og kriminalitet vokser på grobund af frygt, som kræftceller vokser når der er for meget syre i kroppen, og måske er der på celleplan en sammenhæng mellem destruktive krafter og syre i kroppen. Men det bliver en anden historier.
Frygt er kimen til destruktivitet raser og på mange måder reagere og regulere adfærd og sunde krafter. Alene kan vi ikke klare os, alene bliver vi lammet af frygsomme tanker, derfor kan alene to lømler tage en togkupé af mennekser som gisler med deres trusler og larm.
Vi lammes som hjælpeløse får, når nogle opføre sig destruktivt og hensynsløst, vi er kuet af frygt og intet er nemmere end at holde frygtsomme mennekser på plads. Under isen på denne frygsomhed, ulmer en vrede, en frustration på ensomhed, manglende liv og samhørrighed, en uretfærdighedsføelse på at være undertrygt og det at leve i isolation.
Dette er disse undergrundsfølelser der ulmer, som let antændes til revolution, fanatisme og slet og ret facisme. Fordi vi venter på en leder, som kan føre os på rette spor.
Der findes dog ikke et rigtigt spor, gennem disse ekstreme eksplotioner, da det er reaktive bevægelser og ledere som bliver løftet af masserne, får det med at det stiger dem til hovedet, og bliver vanvittige og syge i sindet.
Som alle åndelige ledere og forkyndere af ikke voldelig kommunikation og fred, så er løsningen af man starter med at ændre sig selv, at jeg begynder at ændre min egen destruktivitet. Det er ofte svært at forstå, men hvis jeg gør mig selv til en positiv celle i mit samfunds krop, så vokser den syge kræftcelle ikke ved at infiltrere mig, og jeg sender modsat energi til de syge celler, så mister de deres krafter. Alt ikke autentiske, og ikke ærlige celler/grupper har brug for hele tiden at fortærere nye celler, for at kunne skaffe energi og brændstof for at kunne eksistere.
Det eneste vi mangler udover at være en sund celle uden frygt, er at samle os i celleklynger, som vi er gennem familie, naboskaber, foreninger, og “sunde danskere” som ganske enkelt her betyder, alle som ønske er at være med og bidrage høre med i denne samfundets krop.
Scroll to Top