I dag lever vi i en kultur, hvor udbrændthed er blevet en uundgåelig konsekvens af de krav, vi konstant stiller til os selv. Vi er fanget i en verden, hvor produktivitet og præstation er blevet synonymt med vores værdi som mennesker. Når vi hele tiden skal forbedre os selv og yde vores bedste, fører det uundgåeligt til mental og fysisk udmattelse.
Tidligere havde vi fokus på disciplin og ydre kontrol, men i dag er det præstationen og selvoptimeringen, der står i centrum. Vi lever i en tid, hvor succes og værdighed måles på, hvor meget vi kan opnå individuelt. Denne konstante konkurrence og jagt på at overgå os selv skaber en følelse af udmattelse, som langsomt dræner os.
I denne hyperindividualistiske tidsalder er vi blevet vant til at tage ansvaret for vores egen lykke, succes og nederlag. Vi står alene med vores kampe, og manglen på fællesskab forstærker kun isolation og udbrændthed. I vores oplevelse af utilstrækkelighed opstår skam, som gør, at vi ikke føler os værdige til at række ud og forbinde os med andre. Denne skam forstærker isolation og ensomhed og kan i sidste ende føre til depression, angst og kollaps.
Den digitale tidsalder har desuden gjort det svært at trække sig tilbage. Vi er konstant tilsluttet, bombarderet med information og krav. Der er ikke længere tid eller plads til at koble af og genoplade.
Vi føler os forpligtede til hele tiden at præstere, og når vi ikke kan leve op til disse forventninger, skaber det skyld og skam. Denne cyklus af selvudnyttelse presser os ud over vores grænser.
Selvom vi tror, vi er frie til at træffe vores egne valg, er denne frihed ofte en illusion. Overfloden af muligheder skaber angst, og vi bliver fanget i frygten for at vælge forkert. Resultatet er en følelse af stress og udbrændthed.
Der er blevet mindre plads til hvile og refleksion. Vores kultur hylder travlhed og produktivitet, og vi har glemt vigtigheden af at tage tid til at restituere. Denne mangel på genopladning fører til udmattelse.
Men det er i fællesskabet, vi kan finde styrke. Gennem solidaritet og støtte kan vi dele vores byrder og mindske følelsen af isolation. Vi behøver ikke at stå alene med presset.
For at genvinde balancen i livet er vi nødt til at tage langsomheden til os. At træde ud af den konstante aktivitet og præstationsjag kan hjælpe os med at finde større nærvær og tilfredshed i det, vi gør.
Vi må også omdefinere, hvad det vil sige at have succes. Succes bør ikke kun måles i præstationer, men i vores evne til at finde mening, opbygge relationer og værdsætte de små øjeblikke af glæde.
Inspireret af Byung-Chul Han
Sydkoreansk-født filosof og kulturkritiker, professor ved Universität der Künste i Berlin
