Business or pleasure?
Sådan kan det lyde når man besøger et nyt land,
er man på forretningsbesøg eller er det fornøjelse… ?
Nu er det nok sådan, at arbejde er et hårdt slid for de fleste, og der er nok ikke mange der kommer let til tingene, men hårdt arbejde eller mange timer behøver ikke ikke at være negativt. Det kan faktisk være en fornøjelse at arbejde, faktisk så jo mere fornøjeligt det er/ vi gør det til, desto mere tiltrækker vi af fornøjelser og positive goder.
Det betyder, at finder man fornøjelsen gennem arbejdet, så har man på mange måder brudt en kode, som fjerner offermentalitet, modstand, misundelse og ens egen ringeagt. Man har taget ansvar, for sine valgt og får det bedste ud af det som ER her og nu.
Pleasure Management
Det er et mindset, en livsanskuelse som gør, at det er muligt at skabe det liv man ønsker.
Så har du fat i fornøjelsen i at arbejde, så bliver det også en fornøjelse, at arbejde sammen med dig. Ganske enkelt…
For virkeligheden er ikke, at man skal anstrenge sig i sit arbejde, anstrenger man sig, bliver ens arbejde også anstrengt og med alt tydelighed, så er det ikke noget som holder hverken for ens selv, eller ens omgivelser.
Når du har fat i din fornøjelse/arbejdsglæde så har du fat i det store sind, og det er som den inderste kerne positivt og sender gode impulser ud imod verden. Dette skaber positive forventninger både indadtil og udadtil.
Vi får nemlig som vi forventer, og ikke som vi fortjener.
Så Business or pleasure? svaret må være “Ja tak…”