Personligt lederskab, er ikke en deltidsbeskæftigelse, eller fra 8 til 16, det er et livslangt forløb uden orlov eller fridage.
Og jo selvfølgeligt er det muligt at holde fridage og slappe af, men alene dét, at gøre det muligt, kræver det et lederskab, dels for at kunne have råd til at holde fri, men selv hvis ferien skal være en succes, kræver det lederskab.
Så det personlige lederskab er modenhed, bevidsthed og ansvar, som betyder at man ikke længere tillægger andre, skylden for ens mistrivsel eller ansvaret for ens lykke og succes i livet. Det betyder at man har sluppet forventninger og afhængigheden til andre mennesker, navnligt forældre, familie og partnere. Man tager det fulde ansvar for sin egen lykke, det giver på den ene side en kæmpe frihed, hvor man ikke er bange for hvad andre siger og mener, og på den anden side så behøver man ikke at undertrykke sig selv, eller gøre noget bestemt for at andre skal kunne lide en.
Samtidig med denne eksistentielle frihed, er der også et bundethed til ens liv, for ligesom forventningerne til, at andre skal gøre en lykkelig er forsvundet, er illusionerne om et andet og bedre liv i fremtiden også forsvundet. Det betyder at hvis man ønsker sig noget i fremtiden, så er man nødt til selv at skabe det og arbejde på det.
Det er her vi bliver bundet op til dette ene liv, som er lige her og lige nu, der er ingen byttemærke på brystet af en. Det er ligesom, at ro i en robåd, om ikke på åbent hav, så i fjordvand, for i det øjeblik du stopper med at ro, så stopper bevægelsen henimod målet også. Og livet stopper ikke, man kan stoppe bevidst med at ro, og i visse tilfælde betyder det direkte tilbagegang med båden, men ellers stilstand.
Så når man først er trådt igennem den eksistentielle port i livet, så ønskes livet at leves for enhver pris og intet må spildes, det må nydes og der er masser af behov, som bliver bevidstgjort i denne proces, at vågne op til livet og sit eget ansvar for trivsel og drømme.
Så i den store ramme er der ingen fridage fra livet af, vi vælger hver et øjeblik, om vi skal blot være tilstedet i nuet, eller om vi skal investerer og arbejde for fremtiden. Der er heller ikke alders pension, i livet for livet udspiller sig til det sidste åndedrag og de mennesker der er vågnet op, gået igennem den eksistentielle port, bliver ikke gamle mennesker, de forbliver åndsfriske til ånden bliver frataget dem, af sygdom eller svækkelse.
