Parforholdet er det “kar” som skal rumme begge partnere, både dem begge, og med den anden ude af karret.
Det er egentligt meget simpelt, vi skal rumme vores partner helt, vi skal ikke elske alt ved vores partner, men det at rumme og acceptere den anden, er det som gør at de kan udvikle sig, til det at blive elsket helt.
Det er ikke let, for det kræver, at vi kan rumme os selv, og acceptere vores fortid, liv og færden.
Og kan vi dét, så er det muligt at tage en beslutning om at gå helt ind i et forhold.
For selvfølgelig kan vi ikke gå helt ind i et forhold, uden forbehold, hvis vi har sider i os selv vi ikke forholder os til, eller benægter.
Det er nemlig sådan, at det du fortrænger i dig, bliver levende og forstærket i din partner.
Så når du kan acceptere dig selv helt, er du i stand til at elske og rumme en partner.
Skulle din partner ikke gengælde det og dig, så vær sikker på dette, så er din partner ikke med i karret.
