Parforholdet fejler ikke noget.
Parforholdet er noget vi skal modnes til.
Når vi er umodne, bliver konflikterne barnlige og de kommer ofte til, at handle om forskellige syn på sagerne, om at få ret eller straf. I et mig før dig opgør, som intet har med emnet der diskuteres, at gøre.
Modsat, når vi er modnet i at rumme os selv, så er der plads til også at rumme vores partner. Som paradoksalt ikke fylder noget særligt, når vi er på plads i os selv.
Ja ja, siger du, men hvad hulen vil det sige, “at være på plads i sig selv?”
ja det første er din selvforståelse, dit forhold til dig selv,
skal ikke være større end til din partner.
Faktisk er du mindre i forhold til det i kan have sammen.
I praksis betyder det at dit ego står i vejen, for at du kan blive dig selv, og derved også være en ægte partner for din partner.
For det andet skal du have et opgør med din frygt og derved din hang til kontrol, og selvbeskyttelse.
Noget i dig må skal dø, dine stålsatte overbevisninger, din stædighed, din trang til at vinde og have ret.
Hvilke betyder, at du skal mærke dét du undgår i dig selv,
din utilstrækkelig, din sorg ved ikke at være i live, sanselig og i lidenskabelig samkvem med dét, som giver dig værdi.
Endelig skal du søge i dig selv, hvad du ønsker fra din kæreste, både det skønne og det som du finder irriterende i din partner. Ej det, elsk det, det tilhører altsammen dig.
Vær derefter nysgerrig på din partner, og tilgængelig for hvad hvad måtte komme. Og mest af alt accepterende,
tingene er som de er, skulle de være anderledes, er det dig som skal skrive dét ind i manuskriptet.
