Parforholdet er en skrøbelig bastard 

Parforholdet er en skrøbelig bastard.
Skrøbelig fordi, at parforholdet er påvirkelig af så mange ydere negative faktorer, og kun få indre positive faktorer.
Bastard fordi det altid er et møde mellem 2 kulturer, og uagtet hvad som binder forholdet sammen, så er der altid noget mere “ægte” der høre til noget andet. At vi kommer nemt at forsvare vores rødders og ophavs vaner og regler, selv om de ikke er de bedste.
Bastard fordi et parforhold er mere end 2, det er mere en familie alkove, når parforholdet går i “seng” sammen.
Hvilket betyder at både tidligere forhold og ens forældres intimitet, eller nærmere mangel på samme, har ubevidst sine indflydelser på det intime forhold. Som ofte er de usynlige bånd, begrænsninger der holder én tilbage for at give sig hen, overgive sig, hengive sig til sin partner, og nydelsen, ekstasen.

De ydre faktorer for blot at nævne et par af de vigtigste som påvirker parforholdet er; først og fremmest om der er stabilitet under forholdet, stabilitet er mest af alt økonomien, som skal kunne byde på mere end overlevelse.
Det betyder, at der skal være et råderum, for andet end udgifter og til kostbudgettet, altså et budget til at kunne gøre noget sammen, en tur i biografen, en tur ud at spise. Kort sagt, at parforholdet kan foretage sig mere end hvad som er nødvendigt. For ellers er vi på en overlever, i kampen om at få tingene til at hænge sammen. Vi har to primære gear i livet, et overlevelses gear og et trivsels gear, og når vi er i overlevelses gearet, så er der ikke meget der binder parforholdet samme, andet end at stå sammen mod de “ydre fjender”, det er kampen for overlevelse,
det er drift, det er orden, der er ønsket om fred.

På dette overlevelses-niveau, er det eneste umiddelbare(og eneste synlige behov) som ønskes, fra begge parters side, er fred.
Manden ønsker sig fred, gennem fravær af forpligtelse, og for kvinden at gennem forpligtelserne kommer freden. Det er så her de fleste vælger at blive skilt, for så har de kun sig selv og slås med, tror de, men ligesom kampen, findes freden i den enkelte. Det er derfor at vi ubevidst vælger en partner med samme konfliktmønster som os selv, selvfølgelig.

Så fred er en illusion, og dét de i virkeligheden ønsker er fravær af kampen.

Fred er nemlig kun en kort fase efter kamp, for når freden først indtræffer og er et grundvilkår, så kommer længslerne, behov og lidenskab.

Ønsket om perfektion, er måske fjende nummer 2 efter økonomiske trængsler, for denne stræben er ligeledes noget som kun” tænder” for overlevelsens gear, for under ønsket om perfektion, eller det at være perfekt mere nøjagtigt, ligger frygten for at fejle, frygten for utilstrækkelighed, ja frygten for at svigte og blive dømt for ikke være god nok, som i på arbejde, som mor.

I virkeligheden kunne vi tale om, at når dét ikke er økonomien der et problem, ja så er velfærdets skygge frygt for utilstrækkelige, en kedelig skygge på når man har nok. Igen en ydre påvirkning af en kultur i overflod.

Det eneste som styrker parforholdet er naturligvis kærligheden, at vi har kærlighed til hinanden.
Men hvad er kærligheden egentligt for en størrelse? Det har alle filosofier, religioner, mystiker og digtere spekuleret over lige siden der blevet skrevet historien om Adam og Eva. Men på det praktiske plan så er det respekt, og evnen til at både tilgive og hengive sig til sin partner.
Og dette at hengive sig, “At give sig hen” betyder ganske praktisk at kunne give slip, at slippe forsvaret, kontrollens og logikkens evige forsøg på enten at kontrollere eller skabe drama.
Når vi giver slip på kontrollens og egoet forsøg på at dominere, kommer vi til vores mere sårbare og autentiske jeg, som kun kan stå alene uden forsvar i nuet, i trygge og tillidsfulde omgivelser. Og det er her vi skifter gear fra overlevelse til trivsel, hvilket også betyder at skifte fra tænkning til sansning.

Dette er naturligvis ikke noget, vi kan bare fordi at nu kommer ferien, det er daglig praksis og for begge partner en bevidsthed om at nu er vi på vej væk fra livet og nærværet i nuet, til rutine og automatik.

Så et ferie råd er; At start ferien lidt før ferien, som er modsat det de fleste gør, nemlig knokle på, for at nå det hele inden ferien, for det er her vi skuer højere op for vores overlevelses gear. Og så er det faktisk helt umuligt, at kunne give slip og alt for ofte medfører denne stress, et par konflikter i parforholdet, i misforståelser og bristede forventninger.  Og så går tiden med at skulle holde på sig selv og de sårede følelser og det kan der hurtig gå en ferie med, at forsøge at rette op på.

 Så et godt ferie råd er skynd dig langsomt, få sjælen med når der skal pakkes til ferien, forstået på den måde at huske, hvad er det vigtigste vi skal nå på ferien, forventninger til hinanden i respekt og fordybelsens navn.