Der er stor bevågenhed på tyranner og diktatorer i denne tids omvæltning.
Svært kan det være for vores del af verden at forstå at et helt folk kan fastholdes i tyranni og undertrykkelse.
Vi har dog en anden form for tyranni i vores egen lille andedam. Det er tyranniet i vores egne familier. Nemt er det at få øje på en fars tyranni og fordømmelser på familiens medlemmer. En fastholdes gennem frygt, staf og i værste fald vold. Men der er en anden form for tyranni som er svær at få øje på.
Vi kan kalde det for “Pænhedens tyranni”, for det sker inden for den gode og pæne familie. Denne gode familie gør intet forkert, vil kun det bedste for alles bedste.
Lige der hvor en familie ikke gør noget forkert, hænger det sammen med en general passivitet, en manglende deltagelse og støtte af de enkelte familiemedlemmer. Men ofte kommer der en vurdering på bagkanten, som ofte er med en kende skuffelse og ofte med en masse skjulte krav og forventninger.
Det er her man enten fratræder familien som det sorte får, eller køber hele pakken med skyld og meget lavt selvværd. Det er ofte kvinderne der er ofre for dette pæne skjulte tyranni og her er arven en konstatering på, kvindens lave selvværd, hvor hun ofte tænker; Det er nok mig, det er nok min egen skyld”. En selv irettesættelse i at påtage sig skylden, på stort set hvad som helst. Fordi, i “Pænhedens Tyranni” er det familie æren over individet, og skjult skyld, skam og skuffelser, hersker uudtalt. Faktisk er alt i skjul, fordi der ikke tales om tingene.
“Pænhedens Tyranni”, værdierne er dobbelte.
Pænt skal det være, vi er nemlig de fine
Fint skal det se ud, ingen skal pege fingere af os
Ingen slingre i valsen, hvis ikke alt er snore lige, er det kaos
Alle er enige, om ikke at være uenige
Vi står sammen, da vi ikke tør skille os ud fra mængden
Vi passer på hinanden, men ikke på dig, hvis du træder ved siden af
Vi er dannede mennesker, vi praler ikke
Da vi er perfekte, ytre vi os ikke om bedrifter, hverken dine eller mine
Vi tilgiver de menneskelige fejl, vi er bare ikke en del af dem
Det er helheden der tæller, altså den gode side, vores gode sider
Vi er ikke perfekte, vi kommer til at se ned på dem, som ikke er perfekte
Vi lader ikke følelserne overmande os, vi nøjes med tavshed, skuffelser
Vi bør stå sammen, for du kan ikke klare dig uden os
Vi tilgiver dig gerne, men du skal vide at vi husker det og gengiver det gerne
Vi optager gerne andre i vores familie, så længe de er med en af vores egne
Vi er ikke snobbede, vi vælger blot at se den anden vej
Vi tror på frihed under ansvar, vi skal nok pege på det du ikke formår.
