Opskriften på det lange og lykkelige ægteskab. Et interview af af bla. Psykoterapeut og Parterapeut Mads Vang Christensen omkring det gode parforhold.
Pressen skrev ”Den der bærer viljen i hjertet”
Af Linda Pedersen
Fix it, even if it ain’t broken – lyder det, når samlivseksperter skal forklare, hvordan I får et langt og lykkeligt ægteskab. Forholdet kræver forebyggende pleje og løbende vedligeholdelse for at holde, og det kræver både god kommunikation og stærk vilje.
Opskriften på det lange og lykkelige ægteskab ville være guld værd, og i jagten på indsigt har Bryllupsmagasinet talt med to autoriteter på området: Kisser Paludan forfatter og psykolog og Mads Vang Christensen gestaltterapeut. På trods af forskellige baggrunde og køn er de enige om, at det kræver hårdt arbejde og tid at få forholdet til at holde.
Når vi vælger at blive gift i dag, er det som regel fordi, vi kender og elsker den anden person. Alligevel glemmer mange, at parforholdet ikke kan leve af kærlighed alene. –Jeg møder par, der tror at hvis kærligheden og lidenskaben ikke er der længere, så er der noget galt, men det er en beslutning at elske hinanden, det er ikke kunnoget, der kommer inde fra hjertet. Forholdet kræver konstant energi og arbejde, siger Kisser Paludan. For at blive ved med at være forbundne følelsesmæssigt, må man tale sammen, være sammen og naturligvis dyrke sex, selvom det ikke betyder, at man skal leve i symbiose, mener hun. Mads Vang Christensen mener, at nøglen til det gode forhold er, at vi tager ansvar for vores egne følelser og handlinger. For at leve i en dynamisk tilværelse må vi være åbne og tage ansvar for lidenskaben og konstant genetablere forholdet. –Vi må overraske, udvikles og tage initiativ til nye ting. Vores værste fjender er mageligheden og stoltheden, siger han.
At lytte og tale
Nærheden og lidenskaben ligger også i kommunikationen, og når vi ikke ved hvordan vi skal kommunikere eller glemmer at kommunikere på en positiv måde, går det ud over forholdet. –Det er uroligt svært, men det er vigtigt atman kommunikerer – om de lidt dybere ting, om følelser, ellers kommer man ud af vane med at udtrykke nærhed, og at det føles naturligt at tale om følelser, siger Kisser Paludan. Men kvantitet er ikke nok, det kræver øvelse at blive god til at kommunikere. Hun oplever ofte, at kvinder efter at have sagt det samme i fem år får nok, men erfarer at manden ikke har hørt kvinden, fordi at hun ikke har udtrykt sig direkte nok. Også når man lytter, bør man være tydelig; små spørgsmål som ”Er det rigtigt forstået at…” eller ”Det jeg hører dig sige…” lyder måske overpædagogiske, men det er en gode måde at sikre, at man ikke misforstår, projicerer eller tager for givet, hvad den anden mener eller føler.
Når dagligdagen kradser, og vasketøjsbunken bare vokser, er det nemt at falde tilbage på adfærd, der sidder på rygraden. Angrebet kommer snigende, og den anden part går i forsvarsposition eller parerer med et modangreb. I stedet for at det kommer så vidt, må vi lære at lytte til hinanden og kun at tale om os selv. –Tal for dig selv, og kom ikke ind på min banehalvdel, siger Mads Vang Christensen, og tilføjer – Fortæl mig, hvad mine handlinger gør ved dig, så vi kan holde op med at skyde efter hinanden og i stedet etablere en åben og ansvarlig kommunikation. Men det er ikke så nemt, og begge terapeuter mener, at man burde tillægge sig gode kommunikationsvaner tidligt i forholdet og måske endda søge hjælp, hvis man synes det er svært.
I bagagen
Både Kisser Paludan og Mads Vang Christensen er enige om, at vores fortid påvirker vores følelser og handlinger enormt meget. Det er godt at finde en forklaring på, hvorfor man reagerer på en bestemt måde. Forklaringen må aldrig blive en undskyldning, men den er godt materiale til at bearbejde de ting, man har med sig. –Hvis man ønsker at forandre sin adfærd, må man vide, hvorfor man reagerer som man gør. Jeg kan jo godt give en masse gode råd, og parret kan gå hjem og øve sig, men hvis folk ikke forstår, hvorfor de gør som de gør, og får bearbejdet det de har med, er det spørgsmål om tid, før de falder tilbage i gamle mønstre igen, siger hun.
Når tid er en mangelvare…
At få hverdagen til at hænge sammen er noget, som presser mange mennesker i almindelighed og børnefamilier i særdeleshed. Mange har så meget på tegnebrættet, at der decideret skal bookes tid i kalenderen for at have tid til at spise middag sammen. –Vi stiller ekstremt store krav til os selv, vi skal bo perfekt, vi skal se perfekte ud, vores børn skal opføre sig ordentligt, og vi skal have gode jobs – begge to. Perfektionismegeneration giver parforholdet trange kår og tager forholdet for givet. Man skal være i ordentlig kontakt med sig selv for at finde den ro, hvor vi ser og mærker hinanden, siger Kisser Paludan.
Det kan synes trivielt at diskutere huslige pligter, men det er virkeligheden for mange par. Mads Vang Christensen mener, at den slags konflikter ofte munder ud i magtkampe, hvor stoltheden og egoet gør, at man ikke hører hinanden og indser, at begge parter kan have ret. –Hvis vi kun havde et år at leve i, ville vi ikke diskutere den slags, men i stedet sige lad mig tage den opvask, så vi kan komme videre ud og opleve noget, siger han. Kisser Paludan er enig i, at man skal undgå trættende millimeterdemokrati, men mener at man skal passe på med være storsindet og holde inde, hvis det virkelig betyder noget. Hun opfordrer sine klienter at afklare deres forventninger og aftale hvem og hvornår. Hvis den ene ikke støvsuger i hjørnerne, må man tale sammen og finde ud af, om vedkommende skal gøre det på en anden måde, eller om partnerens forventninger er urimelige. Når først man har de ting på plads, får man frigjort en masse energi og kan bruge tiden på sjovere ting.
På sengekanten
Sex adskiller parforholdet fra venskabet og er en nødvendighed i de fleste forhold. Det er vigtigt, at man gør sig fri fra forestillinger om hvor ofte og hvordan. Samfundets hurtige tempo og høje præstationskrav skaber stress, og det går ud over nærværet og sexlysten. Faktisk er et af symptomerne ved stress, at man ikke kan mærke sin sexlyst. –Seksualiteten er en mikroverden af det store forhold, og dynamikken i sexlivet er enormt vigtig, siger Mads Vang Christensen, der mener at dagens syn på sex er problematisk: – Man tildeler parterne roller som givere og modtagere, og hvis man er blevet giver, så er man der ikke for sig selv, men er til for sine omgivelser, sin mand, sit arbejde. Vi må forstå, at sex ikke er noget, der skal gives eller præsteres, men nydes, siger han.
Kisser Paludan mener også, at er sex og romantik er vigtigt, men at det ikke i sig selv er en målestok for, hvor godt et forhold er. Hun ser både gode parforhold, hvor man ikke dyrker særlig meget sex og andre, der er rigtig dysfunktionelle, hvor man tænder på hinanden, men ikke har noget følelsesmæssigt nærvær. –Er sexlivet gået i stå, kan man aftale nogle tidspunkter, hvor man kan være intime sammen. Det betyder ikke, at man skal have sex, men at det kan lade sig gøre, hvis man spontant får lyst. Det er jo også sådan, at jo mere sex man har, jo mere lyst får man, siger hun.
