Om at se ind i løvens gab

Angst er i dag et stort problem, dels er vores verdens-billedet blevet umådeligt stort og  vi møder angstprovokerende oplevelser fra alle mulige egne af verden, katastrofer, terror, stærke naturfænomener og dels lever vi i et højt tempo, for hvilket kun medfører, at vi hele tiden har en fornemmelse af, at miste grebet eller fodfæstet.
Vi modtager informationer på 1/2 til 1. år som tilbage i vores forældres tid, var et helt livs informationer. Og vores informationer er globale, og dengang var det lokalt og nationalt.
Desuden lever vi i en konkurrence-stat, hvor vi bliver målt og vejet på vores præstationer, og det er virkelig noget som påvirker os som menneske. Det at blive konfronteret på, om vi er gode nok, om vi gør det godt nok, og en truende frygt på kassering, afskedelse ligger latent. Dette giver en præstations-angst på vores evner og færdigheder, hvilket på sigt giver stress.

Angst er et grundvilkår i livet, vi kommer alle til at møde angsten på et tidspunkt i livet. Angsten melder sig dog på forskellige måder og i klæder sig gerne forskellige karakterer.

Vi skelner mellem frygt og angst, hvor frygt er reel, altså der er et objekt, en situation vi kan frygte, og angst er diffus, det vil sige at vi frygter noget skal hænde os i fremtiden.

Der er angst forbundet med de udviklings-skridt vi tager i livet, og ofte i kanten af vores komfortzone, til vi har taget det sagnomspundende første skridt og landet det i det nye.

Angst er forskellig i forhold til, hvor vi står i livet, men det er altid dét som fraholder os fra at leve fuldt ud, det at søge livets muligheder. Og Angst giver det også, netop med alle de muligheder vi har, og om vi vælger rigtigt og om vi kommer til at fortryde.
Angst er noget som kan forfølger os, og på mange måder flygter vi fra angsten, eller vi forsøger at beskæftige os, på en måde at vi ikke mærker denne angst i os. Så hvis vi har travlt med ydere faktorer og gøremål, så dulmer vi angsten, ligeledes kan vi dulme angsten i “Lyksageligheder” og misbrugs varianter.
Hvis vi vil bryde disse mønstre og ikke længere ønsker at misbruge og være afhængig af at skulle være igang, hele tiden, så er det værd at vide; At når vi stopper vores adfærdsmønstre der tjener det at holde angsten på afstand,
ja så vil vi mærke uro, fra mindre uro, til brusende angst og endda abstinenser.
Hvad som er endnu mere vigtigt at vide er, at der er altid noget bag angsten, en forstilling som skræmmer, derudover på den positive liste er der det liv, vi ikke har levet, -ikke har mærket, både af de gode og det mere smertelige, som jo fik os til, at lukke af i første omgang.

At se ind i løvens gab
Ved at konfrontere angsten, så har den en tilbøjelighed til at gemme sig, på samme måde som når et barn er bange for et monster under sengen, og forældrene tænder lyset, så er monstret væk, til lyset slukkes igen. Så det at konfronterer angsten er altid en god strategi.

En metode til at arbejde med angsten, i denne kontekst er, at eksternalisere angsten, som evt. en pude på gulvet, derudover har vi 3 koordinater mere, fortiden, nuet og fremtiden, som vi stiller i forhold til angsten.
Nuet er det sted, hvor vi skal placerer os selv. Nuet er altid “fri af angst”, hvilket betyder; Er vi i nuet, fuldt ud tilstede, sanser med alle sanser, så er vi fri af angst. Så at stille sig på gulvet, i nuet, og frem for en, har vi fremtiden og bag os, fortiden. Så kan vi begynde at sætte/placerer “Angst puden” i forhold til hvor vi står, er angsten bag os/inde i os, ja så er det liv/følelser/oplevelser vi har lukket ned for, og har vi angsten i forbindelse med fremtiden, ja så er det noget i fremtiden, vi ikke helt kender til, men som vi frygter.

Er det i forbindelse med fortiden, vi har angsten tilknyttet, så er det ofte en smertelig oplevelse, vi har lukket af for, og kuren mod dette, er at give sig lov til at sørge over denne oplevelse, dette tab, dette svigt. Når vi har fat i sorgen, mister angsten sit beskyttende greb om oplevelsen, for følelserne ligger altid lidt dybere, i vores krop, end angsten.

Er angsten foran, altså noget som ikke er sket, noget som er truende, så er det ofte fordi vi ikke helt har fat i livet, -fat i vores eksistensberettigelse, som først og fremmest betyder om vi kan tjene til livets opretholdelse og lidt til, så der også er noget at holde fri med. Næste at at have et levende og dynamisk liv, med god kontakt, først og fremmest til en kærligheds-relation og dernæst en social kontakt, med venner samt familie.
Vi kalder ofte dette sted, for ikke at have ordenlig kontakt til livet, for isolation, det at vi mister kontakten til omverden, og i samme åndedrag mister vi også kontakten til vores indre liv.

 

 

Scroll to Top