Offenlig ledelse er tæt på at være offenlig henrettelse.

Der er ikke meget glimt i øjnene hos de offenlige ansattes ledere og med god grund, for der er ikke meget plads til at lede og drive værket. Det skyldtes at lederne i de offenlige institutioner, bruger det meste af deres tid til at dokumentere og rapportere videre til stat og kommuner, for enten at få ydelser, midler, medarbejdere, resurser, eller omvendt at bidrage med ydelser, statistikker og tal som dokumenter at tingene forgår eller regler og love.
Samtidig med at regler og procedure hele tiden ændre sig, og udskiftes, i en hastighed at knapt ingen kender dagens arbejdsgang og procedure.
Det er og bliver et kontrol og dokumentations tyranni, og det sætte sine spor igennem hele den offenlige sektor, da lederne ikke har tid til at agere synlig ledelse. De ofte er bedøvede af procedure, protokoller og møder, at de ikke kan holde fokus mod mål og værdierne. Det skaber både utilfredse ledere, men også utilfredse og usikre medarbejder.
Det hele ender i en ond spiral, hvor sygefraværet og stress foruden opsigelser sætter dagsordenen, da det hele bliver kriseledelse, og brandslukning.

Hele dette massive kontrol apparat, har også en kæmpe negativ skyggeside, nemlig at den skaber mistillid og ingen hverken kan eller må stå alene uden at have beviserne i orden.

Ledernes motivation for at være ledere forsvinder, fordi det er svært at komme fri af kontrol bureaukratiet, for at kunne være synlige og resultatskabende ledere. De mister formål, mening og ofte ramt af frustration da de kommer længere og længere væk fra det de ønsker at stå for og bidrage med.

Dette kontroldrama må og skal ændres, for det trykker både ledere og medarbejderne ned til de ikke kan mere eller ud af institutionerne. Det sker dog først når lederene lære at sige stop, eller skære bort det som ikke tjener opgaverne, borgene og medarbejderne.

Rent ledelsesmæssigt er der 6 trin som kan være en god strategi.