“Vær opmærksom på de små udgifter, små huller kan godt få store skibe til at synke.” Bejamin Franklin.
Vi kan ikke tale om personlig udvikling hvis ikke vi har et fornødent overskud gennem økonomi.
Vi bliver meget hurtigt slaver af, at skulle tjene penge hvis vi har et underskud, eller ikke tjener til at kunne betale vores udgifter. Det fylder vores bevidsthed både nat og dag. Spørgsmålet er om vi skal lade økonomien styre så hårdt, eller om der er andre veje at opnå trivsel og det gode liv på.
Så første skridt til økonomisk bevidsthed, er at stille spørgsmålene; “Hvad lever jeg for?”, “hvad vil jeg leve for?” og “hvad er mine værdier?”, samt “hvad er statussymboler og sociale prale objekter?”.
Jeg siger nogle gange, til mine mandlige klienter, hvad er du klar til at dø for? Det er mest et symbolsk spørgsmål, dog ud fra den eksistentielle ramme, hvis du ikke har levet livet, er du ikke klart til at dø. Så det er et godt “vågn op” spørgsmål.
Så når du har fundet ud af hvad du lever for og hvad der er dine værdier, så er det nemmere at se om der mangler noget, og om der er det økonomiske fundament til at danne grundlag for dine værdier.
Vores værdier skifter ligesom vores behov skifter, hvilket betyder at vi er tvunget til at bygge til, eller rive ned alt i forhold til hvor vi står i livet. Skal vi etableres med familie og børn, kræver det et sæt rammer for dette kapitel. Er det teenager der fylder, så er det måske et andet kapitel. Ligeledes er flokken flyttet hjemmefra, så er det sidste der er brug for er et dyrt og stort hus.
Så vores økonomiske formåen, skal helst stå mål med vores behov og udvikling.
“Som et telt skal det beskytte mig omkring det jeg sætter pris på”. Et billede på at ønsker du at rejse over stort område, eller råde over en masse aktiviteter, så er det fordringsfuldt med et lille rejs-let telt.
I dag har vi flere kapitler i vores liv, end tidligere generationer. Tidligere generationers kapitler var barndom, etablering som voksen, det at stifte familie og få børn, holde skansen, håbe på at børnene kom godt i gang med eget liv og alderdom. Tidligere blev man hurtigere slidt op, i dag taler man om den 3dige alder. Det er her hvor bedsteforældrene har travlt med at udleve sig selv og drømmene og har ikke tiden til at passe børnebørnene.
Så vigtigt er at få den økonomiske ramme tilpasset til ens behov, hvilket betyder at få evalueret tit og ofte på værdierne.