Tænk hvis politiker blot havde en hjertesag- et disciplin som de så havde indgående kendskab til og mestrede til fulde.
Og ikke skulle forlade sig på; “parat klar svar” på alting, og samtidig svare på hvordan det kan finansieres.
Og ikke skulle forlade sig på; “parat klar svar” på alting, og samtidig svare på hvordan det kan finansieres.
Tænk engang, så ville dét, vi borgere satte højest, få flest stemmer/højest prioritering, og den som varetog dette embede være den mest kvalificerede. Og den som mestrede statsøkonomien bedst, ville få ansvaret og finde pengene.
Alle borgere ville have en fornemmelse for at ens skattekroner gik til det man fandt vigtigst og ens skatpenge fulgte ens stemme.
Og tænk engang hvis alle borgere kunne stemme på 3-5 politiker, med hver deres hjertesag, så ville alle borgere, tage et større ansvar for at sætte sig ind i tingene, for at være sikker på bedste resultat. Politikerne var også nødt til, for overhovedet at få stemmer, være super kvalificeret.
Alså bedste mand på jobbet og 176 dedikerede og kvalificerede mennesker på posterne, som nok skulle dække alle landets interesser.
Hvis så, at en del af demokratiet og bestemmelserne blev lagt ud til borgerne, at vigtige forslag blev lagt ud til borger-afstemninger gennem nem-ID, så var politikerne tilbage til at tjene borgerne, ved at fremlægge de bedste synspunkter og give viden og indsigt omkring forslagene, ja så ville alle være medbestemmende og gøres deres bedste.
Hvis så at dem som betalte mest i skat, fik lidt mere stemmeberettigelse, altså en stemme eller to mere, så fulgte ansvaret og og forpligtelsen det at betale sin skat med værdighed.
Jeg tror at fremtidens lederskab er vores alles ansvar og demokratiet skal have rødder i praktik og ansvar. Det ville ændre ulighed, ændre magtbalance mellem borger og systemet, og systemet kom under et borgerstyre, og mennesket kom tilbage til at være menneske med ret og pligt, og en vigtig stemme, og ikke som et tandhjul i et maskineri. Det ville være flere som ville gøre sig medansvarlige, og derved færre på overførselsindkomst.
Modstanden ville mindskes mod system og Overformynderiet, da vi alle havde mulighed for at skabe indflydelse, gennem at ytre sig, på mælkekasser og nok også de sociale medier, så har du stemmen og menneskekundskab, så ville folk lytte og sætte samme sted som dig.
“Det ville handle mere om at gøre det godt, fremfor at se godt ud”.