Uden nærvær mister vi evnen til samvær,
uden samvær, bliver vi bekymrede,
når vi er bekymrede, bliver vi enten syge eller gale…
I en tid, hvor det aldrig har været mere vigtigt, at finde et tilhørsforhold, enten socialt eller som tradition eller åndelig praksis, er det paradoksalt, at man ikke starter med sig selv og sit eget nærvær.
Når jeg siger at det er vigtigt at finde et tilhørsforhold, så er det fordi, at mange jagter en identitet som så kan passe ind, både til en større accept og til at være en del af i et fælleskab.
Paradokset er, at vi er intet alene i os selv, og hvis vi søger efter identitet eller et fælleskab der kan spejle os i hvem vi er, kommer vi til at lede forgæves.
Så er vi tilbage til parolen om; at vi skal starte med os selv. Vi er nødt til at finde ind til vores eget nærvær, før vi er i stand til at være sammen med andre.
Nærværet har visse elementer og kvaliteter som skal dyrkes og opøves, de er som fgl.
Mod:
Mod er fravær af angst og frygt. Mod er første skridt mod at vende sig mod sig selv og turde at se sig selv på godt og ondt. Vi bærer alle rundt på sjælelig smerter og oftes lukker vi af, og skynder os videre. Så modet er at turde face både vores lidelser og vores dæmoner.
Ærlighed
Ærlighed bor i vores inderste center, løgn og fortielser er sindets og angsten blokeringer for at have et ærligt og nærværende møde. Ærlighed er det som er uden fortolkninger, forklaringer, løfte, bøje eller farve det. I dette felt møder vi nærværet uden betingelser.
Sindsro
Tankemylder eller et uroligt sind, er nærværets værste fjende, da vi netop ikke er nærværende og derved føres med sindets vildveje af tanker om bekymringer eller ønsker om at være et andet sted end i nuet.
Følsomhed
Uden følsomhed kan vi ikke mærke os selv, vores følelser, mærke andre. Det er når vi sætter vores forsvar til side, er fri af frygt og bekymringer, at vi kommer i kontakt med livet i os selv og omkring os. Det er i denne følsomme og ofte lidt sårbare kontakt at vi bliver nærværende.
Glæde
Møde med livsglæden overskygger tabet af selvsamme glæde. Det er denne glæde som ikke er bundet op i materielle ting og som kan følelse ved at være til. Det er denne indre lidt stille glæde, som er vores inderste oprindelige tilstand. En tilstand af tilfredshed og derved også en hvilen i det som er. Det er her både nærvær og glæde er smittende.
Kropslighed
Vi er mere krop end vi er vores tanker, vores krop er foranderlig, men vores tanker er flygtige. Vi kan ikke være i live og vitale, uden at få kroppen med. Vores krop er en afspejling af hvem vi er, eller hvordan vores humor er. Så når vi er i kontakt med vores krops og kropslighed så er vi tilstede og nærværende i nuet.
Nysgerrighed
Uden nysgerrighed, bliver vi på samme sted og gør de sammen ting, deri bliver vi en kopi af vores fortid. Vores ego er en samling af fortidens “jeg er sådan og sådan” udfra hvad der er givet mig af godt og skidt. Men egoet er ikke nærværende, tværtimod, så hviler det på en evig frygt og derved søger trygheden. Nysgerrighed er ligesom glæde en oprindelig tilstand, et barns opdagelse af verden. Nysgerrighed er en åben og meget imødekommende væren i det som er, samtidig med at gå mod det vi ikke kender.
Evnen til at skelne.
Evnen til at skelne er at kunne skille, det som ikke er tilstede her og nu sammen med det som ikke er aktuelt, fra det som er, her og nu. Det lyder lidt kryptisk, men vi er det vi er i her og nu, vi kan ikke være alt på en og sammen tid. Det handler også om at kunne skele mellem hvem er jeg og hvem er du. Det er heri at vi kan hvile og ikke helt at flyde sammen med omgivelserne.
