Lederskabets Essens
Nærværende lederskab er kunsten at lede sig selv, med bevidsthed om sig selv og sine klare værdier samt sine reaktionsmønstre.
Når vi taler om nærværende lederskab, så betyder det, at vi som leder har opnået en bevidsthed og en god kontakt til vores følelser, og derved hviler vi i vores eget værd, altså selvværd, som betyder at vi ikke længere er så ydre styret og frygtstyret.
Det lyder simpelt men det er det langt fra, da de fleste er ret overbevist om at de har har styr på dem selv og hvad de står for.
Men der er et lag som ligger dybere, end vores almindelige basale betingede bevidsthed
. Det er her vi får fat i vores sande værdier og som giver os dyb mening og Fulfillment, altså det at have en følelse af at have lykkes.
Det som er essens i et ehvert nærværende lederskab, er bevidsthed som er befriet af frygt, illusioner og personlig selvpromovering, som er som giver en grundliggende tillid og troværdighed. Det er ansvar for eget liv, men også et fokus på de social relationer omkring en, det være sig familien, kollegaer, dem som lider og har det svært og vores klodes resurser. Endeligt så er det at være klar på sin egen opgave/mission, en bevidsthed om hvorfor er jeg er, og hvordan jeg skal nå mine må, det vil sige, en agenda og at jeg handler i overensstemmelse med min mission.
Betinget bevidsthed kontra Essens bevidsthed
Når jeg taler om betinget bevidsthed, så er det vores primære bevidsthed som er med til at skabe orden i kaos, da vores overlevelse er betinget af en god portion tryghed. Det er den bevidsthed som høre til vores reaktive jeg, altså det som er med i det manuskript og den rolle vi spiller for os selv og andre. Det er mere eller mindre vores automatiserede adfærd, som bevæger sig på kendte stier og i de sociale sammenhæng vi indgår i, forholder vi os med en vis genkendelighed og vores relationer holder os også til de trygge scenarier.
Netop denne betingende bevidsthed er frygtbaseret og afhængig af tryghed og af bekræftelse på at jeg er ok og “Er jeg med i sjakket-, familien-, forholdet..
Det er først når vi begynder at arbejde med os selv, det at se indad og blive bevidsthed om vores adfærd og handlinger, at vi får fat i en større bevidsthed, som stikker dybere end vores betingede bevidsthed.
Det kræver dog visse betingelser, ét er at være villig til at høre og se en større sandhed om sig selv, og mærke det lille stik af smerte/frygt ved at opdage, at hverken os selv eller verden ér som vi går og tror på. Næste betingelse er at vi skal have en grad af frihed til at kunne vælge hvordan vi ønsker at leve, for er vi for meget på en overlever, er det ikke muligt at åbne op og give slip på vores forsvar. Og endeligt kræver det en dybere ro og et ubetinget trygt nærvær i det møde hvor man overgiver sig til. Det betyder en terapeut, en coach eller en mentor som er troværdig nok og som har gået vejen selv. Når disse betingelser er opfyldt, så finder man ud af den grænse som skiller os mellem betinget bevidsthed og en dybere essensbevidsthed, i virkeligheden blot er en ukendt frygt og en sårbarhed i at gense tidligere følelser, forbudte såvel følelser vi har glemt og forsøgt at genvinde gennem handling og præstationer.
Før i tiden blev bevidsthed omtalt som “det bevidste sind” og “det ubevidste sind”, det kan vi stadigvæk, men vi lever på mange måder i en ny tid og vi er som aldrig før oplyste og har levet livet mere i kærlige relationer. Så det er mere på plads og tale om betinget bevidsthed og essens bevidsthed, fordi når vi fjerne det som er vores grundfrygt, så husker vi langt bedre de oplevelser som fjernede os fra os selv og vores følelser. Så det som før var det ubevidste sind, bliver bevidst i det vi ikke længere er frygtsomme, vi genkender det i dét, vi kaster lys på vores fortid, i ønsket om at genfinde vores tabte resurser og i ønsker om at få fat i de slumrende kræfter i os. Derfor syntes jeg at den rette betegnelse er essens bevidsthed og i denne kontakt og tilstand, har vi fat i bevidsthed som både er bevidst om vores tanker, vores følelser, vores krop og vores adfærd. En bevidsthed om at vi er ikke mere det ene fra for det andet, men at vi ikke længere identificerer med tankerne, følelserne, kroppen, eller adfærdet, men er i en dynamisk levende proces.
Det sidste niveau af bevidsthed er en højere bevidsthed, som er en global kollektiv bevidsthed som er i os alle i alle og er meget i tråd med en universel bevidsthed og en Buddha bevidsthed. Den vil jeg ikke komme mere ind på her, blot nævne den da det høre med til den model til højre.
Ansvar
Den næste grundpille i et nærværende lederskab er ansvar, hvilke betyder at vi ikke længere er offer for hvad som er hent os eller hvad som tilkommer os. Vi tager det fulde ansvar for hvordan vi ligger og har redt, vi tillægger heller andre skyld eller årsag for vores manglende lykke. Der er så at sige ingen fridag i livet, og vi ved at vi ikke skal sætte vores lid til at andre skal gøre hvad vi selv finder vigtigt for vores egen succes. Vi har forlængst sluppet “mor og far” og er vores egen smed og ingen andre skal smede de nøgler som skal åbne verden og som gør at vi har en følelse af lykkes og det at høre til i denne verden.
Agenda
De siger at “den vej som ikke har sit afsæt i hjertet aldrig når sit mål”.
Når vi kender vores frygt og er blevet forankret i os selv og vores følelser, så er de fleste veje og vildveje forsvundet.
Det vil sige at meget af det som skyggede for vores syn/bevidsthed, tjente os i skjule os og vores frygt, når vi er kommet i kontakt med vores følelser og værdier, tjener disse skygger os ikke længere og forsvinder, da vi har kastet lys på det som er vores virkelighed. Spøgelserne forsvinder så at sige. Det betyder at vores vej bliver tydelig, jeg kunne fristes til at sige, at vi går vores selvfølelse, vi har os selv med i det vi fortager os og da vi vil have mere at denne lidt lyksalige selvfølelse, så vokser den kun i takt med det som giver os mest mening og bringer os i dyb kontakt med at være synkroniseret mellem det at være og det at gøre.
Aktion
Handling, handling, handling, sålænge vi handler og er bevidste om hvor vi skal hen og hvordan vi gør det, så er vi på vej og hver dag lidt tættere på vores eksistensberettigelse og vores Fulfillment. Det er i selve handlingen at der ikke er plads til at tøve eller tænke, for det er når vi ikke handler at frygten kan komme ind og så begynder vi at tænke og tvivle. 
Dette er på mange måder lederprogram for den enkelte, men for den leder som er forankret i sig selv og sin mission, findes der en hel hær som er klar til at støtte op og være i denne helt særlige energi og drive. Og som i alting så starter det med sig selv.
I dette klare spejl af sig selv, vil det være muligt for andre at spejle sig, samtidig med at andre får den fornødne kontakt til at turde at se indad i sig selv.
Så enhver leder som er klar til at gå hele vejen, vil være støbt af en karat som giver og frigiver den som ønsker at være medskaber af projekter som er forbundet i hjertet og i formål og mening.
