Nærvær er ganske enkelt, nærvær !!
Nærvær er det unævnlige og er de sjæleliges mulighed for at skabe nye DNA strenge.
Om det så er gennem forældreskab, venskab, partnerskab eller kollegaskab, så er nærværet både lås og nøgle, der åbner op for varige knyttede bånd.
Nærværet byder ikke på hvilken relation mødet skaber, det er sjælenes indbyrdes business, men nærværet er det mulige, i det som ikke er muligt.
Nærværet er mødet med dig selv og mødet med dem i din verden, som kommer dig nær, uden filtre, uden forbehold, uden masker og syntetiske smil. Det er her hvor du og jeg bliver et. Et vi, Et os,
et Et med det hele, for er nærværet åbent og modtagelig for dig, kan du blive et med hele verden, himlen og alle stjernerne.
Her er nærværet guddommeligt og helt uden deling mellem begreb og det formløse.
Nærvær er også uden omsvøb, det inderligste imellem mand og kvinde, det de kan stå i,
uden at opløses i hinanden, uden at være i hinandens skygger.
Ligeledes er nærværet det som genskaber den nerve, den lidenskab, det evige følgeskab, som muliggør det lykkelige liv med sin udkårende, den som kom dig nærmest, både i hjertet og i kærligheden.
Nærværet er også kuren, mod fortidens svigt og tab af at være fri og det at være ærlig.
Gennem nærværet vækkes for en stund, gamle rædsler og samtidig vækkes glemte følelser, særligt gensynet med kærligheden, og det er mødet med kærligheden, som bidrager med den egen-omsorg, som gør, at vi giver slip på falske overbevisninger.
Nærværet er tilgivelsen både i det sagte, men også i det usagte, da tilgivelsen er, at slippe det som var og det som ikke opstår i nærværets favn, end ikke kan ske i dette nærvær. Tilgivelse er nærværets efterslæb, som kun kan slippes i mødet med nærværet.
Nærværet er også fødested, for den verden hvor vi hensynsfuldt træder varsomt på vores følsomme klode, hvor vi værner om alt levende og de fodaftryk vi efterlader er kun dem som stolt pryder vores eftermælet.
