Hvis vi ønsker et andet liv end på oprørte have, uden retning og kompas, så bliver vi nød til at søge hjem.
Hvis vi ønsker at leve livet fuld ud og ikke kun leve på en “overlever”, så er vi nødt til at beskrive, hvad det vil sige at leve livet. Hvis vi ikke stiller spørgsmål til hvad vi ønsker og drømmer om i livet, så forbliver disse ønsker ofte fortrængt, så længe vi er på en overlever.
Faktisk bliver alt til “en overlevelse”, i vores sind, hvis vi ikke får bevidsthed på.
Når vi gennem almindelig tænkning, går efter at få sat livsdrømmen på dagsordenen, er der en risiko for, at vi trækker på den viden vi allerede har, eller er kendt for os.
Vores nytårsønsker bliver ofte ønsket om noget mere af det vi kender. Det sker som en naturlig påskyndelse, af det vi har liggende på erfaringens lager. Det giver jo også sig selv, at vi jo kun kan trække på den viden, som er kendt for os.
En god metode, at få bedre fat i en kreativ proces, omkring ønsker og kreativ tilgang af nyt liv, frem for den logiske rationelle omgang med det gamle velkendte liv, er at tegne eller bytte scenen ud med en anden.
Lav en plantegning over et hav, to havne og en badestrand.
Havet.
Havet er derfra nye “skibe” kommer til. Disse skibe er symbol på vores drømme og ønsker, fra vores ubevidste “hav”. Skibene kommer på sammen måde som ønsker, nogle er stor og nogle er små. Sålænge de ikke er en del af vores liv, så er de på det åbne hav. Måske er de på vej i havn.
Industrihavnen.
I denne termelogi, så er det bedst at kikke på at det som er vores eksistens, det vi skal leve af, er og bliver vores overlevelses grundlag. Det er gundlaget for at vi kan eksisterer, det er vores “Industrihavn”. Så denne havn er den havn, som vi får tegnet ind på vores plantegning. Skibene i denne havn, er de skibe der fragter vores ydelser ud og vores indkomst hjem. Der kan være flere skibe i denne havn. Flere og flere får indkomst ind fra flere jobs.
Dette er det nødvendige, det sikre og trygge fundament. Pligt og forpligtelse er det styrende element, for økonomien, livet, familien, kollegaerne. Her hvor vi ikke skal bruge skibene til at tage på anden togt, eller ekspedition til ukendte verdenshjørner.
Det er fornuftens højborg og her hvor frygten er længst væk.
Lystbådehavnen.
Det er her vi har “skibe” af lyst, det kan være skibe som både kan give indtjening, men ikke nødvendigvis. Altid er det der giver energi og overskud, det er her vi tanker op. Det er lysten der driver værket, det er den kreative kraft som er medskabende både at skibene, men også hvad der sker på skibene og ikke mindst hvorhen de sejler og med hvad de sejler med.
Det er ofte det vi drømmer om at leve af, indtil vi får andet at vide. Enten at det kan man ikke leve af, eller få dig en ordentlig uddannelse først.
Vi kunne kalde det hjertet begær, det er her vi er passioneret og får lys i øjnene.
Badestranden.
Det er her vi slapper af, eller aktivt nyder livet. Det er her vi giver helt slip på både industrihavnen og lystbådehavnen. Det er her vi nyder kæresten, familien, vennerne, det er måske interessebestemt, som i sport, kolonihaven, som rejser. Det er her vi har vores højdepunkter, eller det vi liver for. Det er her vi kan nyde roen, stilheden, det er væren og ofte her vi bliver et med vores omgivelser, kommer i pagt med naturen eller storheden i det som er. Det er i pauserne vi lever.
Det er her vi kommer i kontakt med det som er større end os selv.
