Når mænd mærker for lidt, bliver kvinder for meget.
Vi har i vores parforhold en psykisk fællesøkonomi, hvilke betyder, at dét den ene undertrykker, bliver til overtryk i den anden.
Så når han ønsker for enhver pris et konfliktfrit liv, og ikke lader sig mærke om hvordan livet følelses,
så mærker hun alt fra en sagte brusen til vulkan udbrud.
Det bliver alt og intet; “Han siger; alt er godt, og hun; siger intet er godt”.
Når han udglatter, så skælver hun i alt det usagte, og mærker frustration, fortvivlelse, ensomhed og længsel.
Virkeligheden bor i mellem, så tog han sig modet og satte ord på hans frygt, utilstrækkelighed og allerbedst, ønsker, behov og længsler, så ville hun føle sig forbundet, og ville strække sig lang, for at komme ham i møde.
Det er gennem følelser og behov vi mødes og alt det usagte kommer frem, og tager vi hånd om det som tynger vores hjerter, så åbner vores hjerter og her opstår relationen, tilknytningen, forbundetheden.
Ingenting og alt er godt, er aldrig nok til en kvinde ❤️
