Når du møder Helvede, så gå videre, fortsæt!.
Helvede er blot voldgraven der omkranser dit kongerige.
Du kan tøve, du kan blive skræmt og de fleste vender ganske simpelthen om og forbliver i landsflygtighed. De kommer ikke “hjem”, de finder aldrig deres Kongerige.
Denne voldgrav er angstens voldgrav, vi skyr den som var det ild der truede os med at brænde op som i Helvede.
Voldgraven er kanten af vores trygge bevidste forudsigelighed. På den anden side af angstens voldgrav, ligger vores ubevidste og ligesom fremtiden, kan vi ikke se enden, da det er det uendelige. Det uendelige store, det uendelige mulige, det uendelige skønne. Det er her vores paradis ligger, det er her vores kærligheds have står fuldendt, det er her eventyrene ligger til deres dages ende. Mindre religiøst og mindre eventyrligt, kan man sige; at det er her man går igennem Den Eksistentielle Port og tager sit fulde ansvar for sit liv.
Så når møder Helvede så fortsæt, det er muligt at du møder en masse undskyldninger og gode forklaringer, for som de siger; “Vejen til Helvede er brolagt med dårlige undskyldninger”. Men det er undskyldninger for at vende om, for at komme tilbage til forudsigeligheden og mageligheden. Dem der fortsætter kommer hjem, hjem til fred og frihed og livet i dets mangfoldighed. Lige her er livet fuldendt og døden er ikke længere noget at frygte, det er her Geronimo (som var en berømt leder af Apache-stammen Chiricahua) udtale hver gang de dragende af sted til kamp; “I dag er en god dag og dø”. Det var en del af at være frygtløs og have mandsmod og fat i livet.
“Når vi har nået toppen af livet, hvad står så tilbage?”
