Misforstået hensyn
Jeg møder mange mænd som giver ansvaret til deres koner, om ting, hvor de mener at deres koner ved bedre. Ofte om børn, struktur og prioriteringer, som hvad er vigtigst og hvad kommer før noget andet.
I virkeligheden er det en god strategi på arbejdspladsen, som A.P. Møller sagde “Den der har evnen har ansvaret”. Og det virker og det giver et produktivt hierarki, særligt blandt mænd.
Men den duer ikke i parforholdet, og slet ikke mellem mand og kvinde.
Faktisk duer intet af det, mænd er gode til på jobbet, sjældent hjemme.
Tag bare kundeservice, og det at behandle alle kunder lige og med varme og smil. Men den går ikke;o(
Så når mænd giver ansvaret til deres koner, er det i første omgang i tilliden til at konen har mere styr på det, og ud fra den tese, “Er der styr på det, så er der ro på dækket”.
Men sådan går det ikke, Tværtimod.
For det bliver til gengæld, som på arbejdet, arbejdsopgaverne vokser, som var det væg til væg tæpper. Deri ingen ro og fred, som jo var mandens første strategi, med at give ansvaret til konen.
Og selv om det ikke virker, så kan strategien ikke ændres, han får ikke ansvaret tilbage, eller jo det gør han, for driften, men kontrol, kvalitetssikring og ledelses gangen det forbliver hendes ansvar.
Når han opdager det, ændre han sekundære strategier, som heller ikke virker, men som giver konflikter, som nærmest kalder på en fagforening, ud fra søn- og helligdags regler og hviletidsbestemmelser.
Han bliver det trodsige barn, eller det glemte barn, eller han forsøger at gøre sig usynlig, hvilket han slet ikke kan. Han forsøger også at flyve væk, han stikker af som Peter Pan, eller han bliver en logrende hund, mors dreng, pleaser. Og intet virker og konen bliver til en tyrannisk general, eller et sur og træt kone, uden evnen til at slippe kontrollen.
Læren er, at mister vi formålet med forholdet,
bliver det til nyttesløse gerninger, hvor kun fortvivlelsen vokser, til en skilsmisse ses som eneste vej til luft og selvstændig.
Det er de misforstået stillinger forholdet har bundet sig op i som skal skilles, opløses.
Et parforhold starter ud med sex og løjer, leg og fest, og stopper dette, ja så ryger man enten i et mor/ barn forhold, et afhængighed/friheds forhold, arbejdsgiver/ arbejdstager forhold, eller et kæmpende bror/ søster forhold.
I øvrigt holder Inge og jeg til foråret, et eksklusivt nydelses parforhold retreat i Spanien, som alene handler om ro, nærvær, fordybelse og få lavet et pagt som hindre fortvivlelse, og sætter værdierne og visionerne om et lidenskabeligt og virksomt liv.
Stedet er midt i den spanske rå natur, og kokken en tidligere Michelin kok. Så nogle af de sjove udfordringer finder vi i køkkenet.
Vi kalder vores retræte for “Pagten”, netop for at få formål og lidenskaben samt balance med i kontrakten. Hold øje med os
