Ministerier i parforholdet
I mange forhold er der en chef og en undersåt, eller en konge og en tjener, eller en dronning og en tjener. Eller også, så er tingene på uforklarlig vis, blevet opdelt i han tager sig af det håndværksmæssige og hun af hjemmet og børnene. Det lyder som noget gammelt fra efterkrigstid, men fakta er, at der sker en deling i pligterne. Det bliver ofte en skarp deling på, at den ene gør dit og den anden gør dat. De er begge to af den overbevisning at de er gode til at samarbejde, dog synes det ikke, at være samarbejde, det er måske et overordnet samarbejde i at dele pligterne imellem dem. Samarbejde betyder, “at kunne være sammen om et stykke arbejde”, deri har de ikke så stor erfaring, eller erfaringer er ligefrem negativ, da de måske ikke kan enes om, hvad der skal gøre og hvem der gør hvad og i hvilke rækkefølge.
En metode jeg ofte har benyttet mig af i parterapien, er at få skabt nogle Ministerier i forholdet.
På sådan en måde at der er en minister og en samarbejdende partner. Det er sådan, at er det er af mindre betydning, hvordan fordelingen er i posterne, men det´ at der er en der tager det fulde ansvar og at der er en fordeling er vigtigt. Fordelingen betyder, at man ikke er alene om posten, deri kommer vi langt bedre ud af det med hinanden, netop fordi vi synes at være sammen om tingene. Det er i vores ”alene om tingene” der gør at vi bliver frustrerede og brokker os.
Det kan være forskelligt fra parforhold til parforhold, hvilke Ministerier de ønsker, dog sætter jeg ofte “Det talte ord” som øverste myndighed. Hvilket betyder, at vi skal have et misteriet for kommunikation, hvis vi ikke kan tale om tingene så udelukker det også samværet. Det er i kommunikations ministeriet vi sætter dagsordenen og skaber de ministerier, der skal være og ikke mindst, hvem der skal være minister for hvilke ministerier.
Som ofte bliver det til et Socialministeriet, Indenrigsministeriet, Ministeriet for eksterne relationer, Ministeriet for familie og Børne forvaltning, Arbejdsministeriet, Ministeriet for livslyst, Uddannelses/udviklingsministeriet.
Der er flere fordele ved at lave det til ministerier, dels ændre vi det til noget andet, end det som det er mest, nemlig pligter og praktiske gøremål. Desuden bliver det lidt mere legende og så komme vi ud af den praktisk-logiske hjernehalvdel og tilgang til tingene og ja så bliver det jo lidt mere til en leg. Sidst så få vi fokus på alle livets forhold, således at de ting, som ofte bliver skubbet i baggrunden og glemt kommer frem på lige fod med de praktiske gøremål og pligter, såsom leg og udvikling.
