Jeg tror på det frie menneske, da det frie menneske vil udvikle sig, af sig selv og søge sin egen fuldkommenhed.
Så har jeg min frihed, så vil jeg blive nysgerrig på andre end mig selv.
Jeg kan ikke være fri, hvis ikke jeg har bevistheden, om hvem jeg, og kun i den jeg er, er jeg fri. At være fri, betyder også at jeg kan slippe mig selv, for så at være til for andre. Når den sidste frygt forlader min krop, findes der intet at frygte udenfor mig selv. Det betyder at jeg selv skaber min virkelighed, når jeg er fri af frygt og mine begrænsninger.
Min religion er min, måske passer den til din religion eller din tro, hvis ikke den gør det, så er det fint med mig. Så jeg er kun fri, sålænge jeg ikke har behov for, at du skal være som jeg, eller gør som jeg, at du skal se min frihed, men at du må være dig og du får friheden til at være dig, og dog kun sålænge, at du ikke ønsker, at lave mig om til dit billede af mig.
Min religion byder mig, at skal vi noget sammen, så skal det være i frihedens navn, at vi vælger hinanden i frihed og ikke i frygt. Jeg ønsker at vælge dig for du er dig og du har noget til mig, både i det vi kan mødes i og det som du har i dig, som jeg kan lære af.
Det betyder at i forskellighed skal vi lære og i genkendelige skal vi hvile.
Min religion er lige som naiv som kærlighed, faktisk er min frihed, det samme som kærlighed, mod og ærlighed. Hvis du ikke er fri, tåler du ikke min ærlighed, hvis du ikke er fri, bliver du bange for mit mod, hvis ikke du er fri, har du betingelser på din kærlighed såvel som min.
Så min religion er stæk som intetheden og helheden, stærk som driften til at leve og driften til at sige farvel. Friheden er stærkere end frygt, magt, friheden er både hård som sten og blødt som vandet.
Friheden er….
