Når vi mødes menneske til menneske, uden dagsorden, men i åben nysgerrighed,
møder vi først hinanden i forskellighed, derefter i det genkendelige i hinanden.
Fordi vi søger dét vi kender-, efter fælles referencer-, og fælles interesser og lidenskaber.
Fordi vi søger dét vi kender-, efter fælles referencer-, og fælles interesser og lidenskaber.
Når vi møder “os selv” i hinanden opstår relation og refleksion. Det er i refleksionen, vi selv indgår i fortællingen (uden dom og fordømmelse)
Det er i et åbent nysgerrigt møde, at vi bliver spejlet af hinanden, og jo mere vi søger i det andet menneske, jo mere opdager vi os selv.
Netop fordi vi ikke er noget, uden at kunne relateret til noget andet, eller tilsvarende.
I sådanne menneske møde åbner vi hinandens “kort” over levet liv, det genkendelige og det fremtidige mulige.
Det er i det mulige, vi finder inspirationen og modet,
til at søge, udforske og gå efter vores livs formål og drømme, netop fordi det er i hinanden vi ser og genkender det levede og det levende uadskilt.
Grænsen mellem det kendte og det ukendte ophæves i mødet med det genkendeligt i et andet menneske, som danner en i mødet synlig bro.
Vi skaber, så at sige vores virkelighed og fremtid i mødet med et andet menneske.
Derved bliver vi hinandens bro over begrænsningernes flod, og dermed bliver vi fulgt fra det kendte mod det ønskede.
Så ønsker du en dybere varig forandring, så sørg for at mødes med mennesker som er nysgerrig på dig og dit virke.
