Mandens bøn til kvinden.

Giv mig ikke påskud om rigtigt og forkert,
Fortæl mig ikke hvad jeg skal og bør
Skån mig for tomme rygter og sladder
lån mig ikke din viden, om dit og dat,
hvis det kun skal dække over det du ikke magter.

Løft mig ikke højere end hvor du står,
Dyrk mig ikke uden du selv er frugten
Forblænd mig ikke med den ros, som kaster lys på skammen.
Bind mig ikke i skjulte kontrakter, men lad os sammen skive på det som virker og giver os begge.

Lad mig være den, jeg bliver, af at blive elsket
Giv mig stille stunder, så jeg tåler larm og ballade
Driv mig ikke med spørgsmål, men giv dig selv til kende
Lad mig følges med dig, vis mig på vej gennem dine ord
lad mig få chancen for at finde min vej til dig

Lad ikke din frygt for at miste mig, blive til kontrol af mig,
fortæl mig om din frygt, lad mig vide, hvad jeg betyder for dig
Spar mig for bebrejdelser på det´ jeg ikke kan, men lær mig det gennem glæde.
Brug ikke skyld og dårlig samvittighed for at opnå mine handlinger

Sæt mig fri til at erobre og sejre den verden jeg ønsker for os,
send mig af sted, så vi begge kan savne og længes.
Hold mig ikke fast, men lad mig drage ud for at komme hjem.
Jeg har brug for at være for mig selv og sammen med andre
derigennem kan du få det bedste af mig, som er det lige imellem.

Anerkend mig og mine behov, deri høre jeg dig tydeligt
dyrk mine færdigheder, i sær dem som er på vej
Lær mig at elske, så jeg har noget at slås for
Plant både kærlighedens sprog og handling i mine åre,
deri skaber du en verden jeg forstår,
da jeg undgår for hver en pris, det jeg ikke formår.

Scroll to Top