Tænk hvis vi kunne hæve forbandelsen og
fik befriet folkesjælen og derved igen blive Et folk.
Så politikkerne igen kunne blive landets ledere
og vores kommuner kunne blive vores tjener, frem for vogter
Så vi igen kunne lade børnene være børn, frem for kongebørn,
det at vende hierarkiet, så forældre tog det fulde ansvar
lærerne tog sig af læring, familien af familien
Det at vi igen blev naboer, som havde et fælleskab.
Så alting kom til at dreje sig omkring, at gøre sit bedste,
frem for blot at gøre dét fordi det bliver pålagt.
At alle kunne se et større formål med handlingerne,
at alle ønskede at bidrage, frem for at udnytte.
At forandring skyldtes forbedringer og ikke af frygt og uvidenhed
At vi arbejdet alle, for forenkling, forbedring og bæredygtighed
Det at skabe den korteste vej med færreste resurser, til alles bedste
At vi alle tjente både os selv og hinanden
Ære skulle være en Driver; Det at sætte ære i, at være til og være med.
At være til for at kunne bidrage, at sætte formål højest.
Når vi sætter ære i at være, så er det også en ære i at være forældre,
ære i at være familie, at være tømmer, at politikker og sygehjælper.
Næstekærlighed, medfølelse, venlighed, kommer frem gennem handling.
Det at hjælpe sin næste, at gøre godt for andre, at give sit bidrag, sker først;
-når vi identificere os som et fællesskab
-når vi ved at dét at stå sammen giver mere, end kun at sørge for en selv,
-når frygten for at gå ensom til grunde, ophæves som forbandelse…
