Livsopgaven
Når vi har vores livsopgave for øje, falder alting på plads. Vores livsopgave er vores højeste embede i livet.
Den kan ikke stå alene, men er båret af en større bevidsthed. Livsopgaven er født i og af moden kærlighed.
Den folder sig ud når vi er færdige med, at kæmpe og slås for overlevelse og materialistisk stræben.
Vores livsopgave kommer til os når vi er klar, når vi er modne nok, til at tage ansvaret på os.
Friheden indfinder sig i samme takt med at vi tager ansvaret på os. Friheden til at kunne vælge, friheden i at være et frit menneske, fri af fortidens smerte og belærende begrænsninger.
Fri af skyld og skam, fri af hvad folk måtte tænke, og egentligt ikke lade andres meninger fylde mere end en rottefis.
Og vigtigst friheden over dem alle, nemlig fri af afhængigheder. Den bundethed som binder os og isolerer os til slaveriet.
Processen går gennem en sanselig beruselses, netop fordi friheden sker som en fødsel, at vi går igennem angsten korridor. Som mest af alt minder om vores eget museum af skam og fordømmelser.
Side om side hænger vores traumatiske oplevelser, som tilsammen, holder os utilstrækkeligt væk fra frihedens port.
Sanselig fordi vi vågner i ånden, vi trækker vejret fri ind, og vi sanser uden filtre, energier prikker i huden, livet frigiver alt det undertrykte liv, vores slumrende kræfter. Som på jævnt jysk kunne siges som,
at vi er nok og mere end vi har brug for at være.
Når vi så sanseligt har fyldt tomhedens depoter op, fået livsfylde på vægten, det at vide hvad livet koster, så er vi klar til at gå på opdagelse efter vores livsopgave. Måske er der flere livsopgaver, men værdien er altid forbundet med at skabe værdi for andre og altid med friheden, i ikke at stå under nogen eller noget.
