En af de store livslektier, som vi skal lære i livet er,
at vi selv er herre over hvordan vi opfatter vores situation i livet.
Det at forstå, at der er vores måde, at se på vores liv, som er afgørende for hvordan vi trives i livet.
Det at vi altid har et valg i hver en situation om hvordan vi ønsker at takle situationen.
Om vi ser situationen som værende ulykkelig, eller at vi stadig forholder os til at vi stadig har noget at være lykkelig over.
Selv med galgen om halsen, kan vi vælge at sige “Godt jeg skal væk herfra” eller “Tak for de stunder jeg nåede”, eller “Godt jeg skal udfries fra dette liv, “tak fordi jeg ikke længere skal trættes med denne verden”.
Når vi forstår denne livslektie, så er der meget der falder på plads,
at vi selv har en stor del af ansvaret, i hvordan vi er havnet i de livssituation vi gør. Og ja vi kunne havde taget en anden drejning, end vi gjorde, eller, vi lod os forføre af andre.
Vi tog en chance og ja enten gik det godt, eller også så havde det negative konsekvenser.
Og nej vi kan ikke styre hvad vi rammes af, altså de udefra kommende situationer, det om vi bliver fyret i en sparrerunde, men vi kan styre hvordan vi vil se på situationen og hvordan vi handler ud fra disse påvirkninger.
Det er igennem denne livslektie eller erfaring, at vi opdager at vi selv har 100% ansvar for vores eget liv, og at hver gang vi ikke har taget det fulde ansvar, er det ofte der det er gået galt.
At tage det fulde ansvar, betyder at du tager dit lederskab, uagtet om du syntes at i er 2 eller mange om at have ansvaret. Alt for ofte lægger vi ansvaret over i andre, fordi at sidst var det dig der tog initiativet til det ene eller det andet, og så må det være den andens tur, og det er så her du bliver skuffet i forventningen om at det er sådan det bliver. At tage det fulde ansvar er også at give ansvaret og tjekke om det nu også er modtaget, og forstået.
At tage det fulde ansvar, betyder at du tager dit lederskab, uagtet om du syntes at i er 2 eller mange om at have ansvaret. Alt for ofte lægger vi ansvaret over i andre, fordi at sidst var det dig der tog initiativet til det ene eller det andet, og så må det være den andens tur, og det er så her du bliver skuffet i forventningen om at det er sådan det bliver. At tage det fulde ansvar er også at give ansvaret og tjekke om det nu også er modtaget, og forstået.
