Lærlingens bøn til livslæren.

Lær mig ikke hvad det er I ved,
men lær mig at forholde mig nysgerrig.

Lad mig ikke stå i skyggen af jeres viden,
men oplys mig gennem visdom.

Jeg ønsker at søge det ukendte og være min egen kilde til mine opdagelser.

Sorter ikke for mig for hvad som skal læres,
men lær mig at skelne selv.

Lad være med at diktere mig om hvilken lære som er vigtig.
Påtving mig ikke Jeres læringsmetoder, men at søge min egen.

Tving mig ikke gennem disciplin, men skærp min appetit og væk min åndelig sult.
Lad være med at gøre det alvorligt, med gør det let og ligetil.

Hold mig ikke fast i Jeres verden, men lad mig starte, der hvor jeres verden slutter.
Giv mig ikke instrukser på hvordan jeg skal gøre, min vis mig det med dine hænder.

Vis mig hvem I er og hvad I står for, så jeg kan stå der hvor I ikke slår til.
Giv mig ikke Jeres videnskab, men muligheden for at genskabe på ny.

Spar mig for Jeres trængsler om jeres vej, men fryd Jer hvis jeg komme videre let.
Rust mig til at løfte der hvor I slap, lad mig stå på Jeres skuldre med nyt perspektiv.

Verden er foranderlig og ny, den tilhøre dem som morgenens børn.
Jeres største fiasko er, hvis jeg bliver en reproduktion af Jer, da har I ikke lært mig, at lære fra kilden.

Print Friendly, PDF & Email
Scroll to Top