Uden evnen til at udholde smerte, kommer du ikke over Længslernes Bro.
Hvis mænd var ærlige og troværdige og kvinderne lod bekymringerne fare, for hvile i det som var,
i trygheden om at alt er som det skal være, så kunne de starte rejsen, der førte dem over længslernes bro.
Vi er ikke lige, vi er ligeværdige, og jo mere vi lader hinanden stå i “eget hus”, jo mere er der at hente.
Eg og bøg står ikke i hinandens skygger sagde en profet, hvilket kunne betyde; At det er ikke din partner som hindre dig i at vokse, og det er aldrig din partner som skygger eller hindre dit forhold til kærligheden i at vokse.
Du er skyggen i dig selv, og den største hindring i, at blive elsket, for kærligheden bor i dig.
Vi kan ikke deles om ansvaret i Ét forhold, for der er mindst 3 forhold i forholdet.
Nemlig begges forhold til kærligheden, forholdet til sig selv og til sin partner, og glem ikke forholdet til dét som hindrer mødet med kærligheden.
Kærligheden kan ikke deles, ligesom ansvaret ikke kan deles. Begge skal tage 100% ansvar for liv, leg og lyst, ligesom hus, børn og arbejde.
Kærligheden fås i 3 agter; 1. forelskelse og begær, kærligheden som knytter bånd, som til sine børn, og så den dybe og ubetingede kærlighed.
Den første brusende og dødsens farlig, og til tider destruktiv, som en speedbåd i den norske skærgård.
Den pisker alle de gamle lig op fra havets bund, alt det smertelige kommer fra ud af skyggerne.
Kan vi rumme smerten og forstå at den handler om de gamle kærlighedstab, som kommer frem, for at blive helet op, at det er bruddet fra kærligheden som presser sig på.
At det ér alt dét liv, du ikke har turde leve, som smerteligt banker på.
At det er dine indre tabte børn, som små spøgelser der søger trøst og lindring.
At det er dit første forgæves kæresteforsøg, med sårbar blufærdig utilstrækkelighed, blandet med svigt og skam, som dengang var smertelig stor, at du dengang døde, og svor aldrig mere sårbar.
Nå disse sår er healet, er du klar til at elske, fra et rent hjerte, det at træde ind i moden kærlighed, et ligeværdigt forhold.
En kærlighed som er livsbekræftende og betinget af oplevelser, æstetik og sanselig nydelse.
Nå vi så bliver mætte at denne kærlighed i bevægelse og trætte af det overfladiske syntetiske liv,
glider vi ind i den dybe og indre åndelige kærlighed, som trives og som er taknemmelig for denne indre stilhed, som jo ikke er stille, men fuld af omsorg, fortællinger, inspiration og visdom.
Så uden evnen til at udholde smerte, kommer du ikke over Længslernes Bro.
