Det er bredden af et parforhold der bestemmer længden,
det er dybden der bestemmer kvaliteten.
Så kort kan det siges, men hvad ligger der bag disse ord.
Tja bredden betyder at der er plads, masser af plads. Plads til to, plads til forskellighed, plads til at udvikle sig som individ og som par.
Det er ofte det, som det kniber med i et parforhold, fordi vi alt for ofte ikke giver den anden part, plads til at være sig selv. For hvis der ikke er plads til to, så er der heller ikke plads til udvikling.
Det som sker når vi ikke har en solidt og godt nærværende parforhold, så bliver vi ofte urolige og bange for at miste. Det kan vi så lukke ned for ved, at forsøge at kontrollere vores partner. Herfra kan det let blive til at spil om hvem kan styre hvem, eller hvem der er glade/sure, frie/lukkede, selvstændige/uselvstændige og ikke mindst, hvem der er overansvarlig og den uansvarlige.
Så når vi søger for bredden, dvs. frihed til at være og til at gøre, så giver det os frihed naturligvis, men også taknemmelighed, for at blive mødt på den vi er og det vi gør og ønsker i livet. Denne frihed og taknemmelighed giver et godt fundament, som igen hviler på mod og accept, hvilket gør, at vi får lyst til at investerer i livets mangfoldighed og det er berigende og udfordrende.
Det er dybden som gør at tingene bliver intense, nærværende og det er i dybden kærlighedens essens bor. Det er når vi åbner op for vores følelser og vores dybeste hemmeligheder, vores nederlag, vores frygt og vores drømme, vi bliver mødt, det er her vi giver af os selv og derved får den omsorg og den kærlighed der er brug for på vores uelskede sår. Her er det at ordne ikke længere slå til, men at vi oplever, at vi høre sammen, som en enhed, en flydende energi imellem parterne, går at de mest af alt, ligner nogen der har fundet vejen og løst livets mysterium.
